søndag den 26. juli 2009

Lady Mollie

Så fik jeg endelig scrappet her til aften efter at ha' brugt jeg ved ikke hvor lang tid på et latterligt spil på nettet, jeg bare ikke kunne slippe.

Jeg er vild med det billede, jeg har brugt til dette LO, specielt Mollies blik. Jeg startede med billede på noget helt andet papir til scrap'n'dream, men kunne ikke rigtig få det til at virke.... Alt blev skiftet ud på det, baggrundspapiret endda en ekstra gang, fordi Mollepigen lige mente at hun skulle "doodle" på det.

Jeg har brugt papir fra Cosmo Cricket, glimmermist på hvide bogstaver, lidt fra gemmerne og quickkutz-udstandsninger. Skitsen er fra Dreampapers blog.

Historien bag billedet er , at jeg egentlig havde meldt afbud til en eftermiddag med bueskydning sammen med gode venner. Jeg blev så overtalt i sidste sekund og kørte til Nivå sammen med Mollie. Vi havde nogle rigtig dejlige timer derude. Mollie skulle jo ikke løbe ind på banen, så Michael bad hende passe på hans gamle bue og der sad hun trofast og passede på den i lang tid.

lørdag den 25. juli 2009

Månedspakken...

.... fik jeg her til morgen, lidt forsinket, men det er vel sommerferie.

Da jeg pakkede ud, var Mollie vildt begejstret ! "En fugl, nååhr, hvor er den sød, kirsebær, nøøøj" Mon ikke hun kunne blive lige så interesseret som sin mor, det kunne være hyggeligt, at hun tog med til convention...., hun elsker ihvertfald, at lege med min limstift.......

Det sidste stykke tid har jeg dog ikke fået scrappet så meget, har sat mig mange aftener, men er ikke nået så langt. Derudover har jeg lavet en masse gavekort til Diana, puha, en omgang. Jeg plejer, at gemme alt på computeren, men al "indmaden" var altså gået tabt, så jeg brugte meget tid på at lede efter filerne, men det lykkedes, bare lidt surt..... men nu er det gemt.

søndag den 5. juli 2009

Scrap'n'dream...

I går var jeg til Scrap'n'dream i Høje Taastrup og som altid var det en fed dag, der gik alt for hurtigt. Der er som altid også blevet grint, sludret og shoppet og jeg har fået en masse småting med hjem.

Denne gang havde jeg valgt ikke at ta' papir med, da det fylder og vejer som et ondt år. Jeg er så blevet så meget klogere, at jeg ta'r ensfarvede rester med næste gang, da jeg var for nærig til at købe et helt ark papir for at bruge en lille udstandsning.

Jeg har så lige siddet og lavet de "små" udstandsninger færdige og her er resultaterne fra i går.


Billederne er fra en Restaurant i Lalandia (ferie 2009), har lige rette årstalet på LO'et (er ikke lige så skarp her til aften). Papiret er fra Bo Bunny, der har jeg også klippet pilen mv. ud fra.

Dette er også et billede fra vores sommerferie, Oscar foran Nasa bygget i Legoland. Han var vildt fascineret af alle bygningsværkerne og hvor mange klodser der var brugt (det står på skiltene), medens forlystelserne ikke sagde ham så meget. Papiret er fra Crate Paper og så div. Quickkutz - udstandsninger. Rumfærgen købte jeg til formålet :-)


Mollie holder skovtur sammen med dukkerne foran sommerhuset i Lalandia. Papiret er fra Bo Bunny og glittersommerfuglen fra Prima.

Kreativiteten har ligget lidt stille....

Det er ikke blevet til meget kreativitet det sidst stykke tid :-), der har været alt for meget at tænke på og tage stilling til, så jeg har slet ikke kunne overskue det, hvilket jeg har været lidt af og savnet.


Dette er hvad det er blevet til.....


Papiret påå lo'et og fødselsdagskorten er fra Lily Bee og er fra månedspakken fra Moshposh.

Mener at papiret herfra er fra Imaginize

søndag den 21. juni 2009

For fuld musik....

Oscar og Mollie har været ret overgearede hele weekenden, de glæder sig til ferien. Her til aften har de fået lov til at lægge sig til at sove i mors og fars seng. Det er ikke lige gået så godt, de har ligget længe og pjattet og jeg har været inde mange gange og sagt "godnat".

Jeg er ved at være godt træt, da de sidste dage har været ret stressede, da jeg har skulle afslutte moget arbejde, har haft lidt mange aftaler og fået for lidt søvn. Så jeg gik ind og med hård stemme og sagde " Så lægger i jer til at sove ellers ryger i ind på værelserne med fuld musik", hvorefter min søde datter meget alvorligt fortalte mig, at hun havde ikke musik på værelset ,men kun Rasmus Klump (et lille tv tilkoblet videoen).

Endnu et eksempel på det danske sprog, behøver jeg at fortælle, at det var svært at holde masken......

torsdag den 18. juni 2009

Ferien nærmer sig...

.... og jeg glæder mit til at nyde noget tid sammen med min familie.

Det sidste lange stykke tid har været sejt. Jeg synes, at vi har taget vores del af "problemer" og jeg trænger til at slappe af og nyde og håber, at der snart kommer nogle svar, så der kan blive lukket nogle løse ender.

Advokaten burde vi snart høre fra og jeg skal til den næste undersøgelse om 1½ uge, så jeg håber at få noget vished.

Nu skal det sidste arbejde lige overstås fredag og lørdag og så er der dømt ferie.

Månedspakke...

igen igen, glæder mig til at få produceret noget.....


torsdag den 28. maj 2009

Har du en tråd Farmor ?

Farmor var hjemme hos os og spise her til aften. Da hun skulle gå, spørger Mollie om hun måtte komme med. Det kunne ikke lige lade sig gøre i dag, men farmor inviterede hende med i haven en af dagene i weekenden. I det Farmor går, siger hun " Jeg slår lige på tråden en af dagene" Det får Mollie til at spørge "Har du en tråd Farmor?"

Det danske sprog er mærkeligt, det kunne da godt være Farmor har en tråd hun slår på jævnligt!

lørdag den 23. maj 2009

På to hjul

Mollie har det jo med at være ret selvstændig og selv afgøre hvornår hun er klar til hvad. Hun render jo selv på legepladsen i år og nyder det i fulde drag. Jeg tror hun kender flere af naboerne end Jesper og jeg, snakker med alt og alle.

Hun har haft hendes lille cykel med brede dæk og støttehjul siden sidste år, men det er først i år, den rigtig bliver brugt. Hun elsker at cykle, det er desværre ikke hver morgen at vi har tid til at hun cykler ned til børnehaven, men sådan er det.

I går da jeg kiggede ud af vinduet, havde Mollie lånt underbosdrengens cykel uden støttehjul og gud hjælpe mig om hun ikke bare cyklede der ud af på den. Jeg tabte lige kæben og måtte kalde på farmand, som blev ligeså overrasket.

Jesper var ikke længe om at glemme tømmermænd, finde værktøjet frem og skrue støttehjulene af datterens cykel. Sammen cyklede de så på centeret, det har de også været i dag (også på cykel) og Mollie cykler rundt dernede på 2 hjul som om hun aldrig har bestilt andet. Så kan Jesper og jeg godt glemme vores i løbet af sommeren, hun kom os endnu engang i forkøbet.
Hvor er jeg stolt af min lille pige, der pludselig er ved at være meget stor.....

Lidt scrap...

Tjah, det bliver jo ikke til så meget for tiden, da jeg jo sover det meste af tiden væk.



Men jeg fik da lavet et konfirmationskort forleden til niecen.

Forleden blev jeg så nødt til at aflyse en middagsaftale i aften. Jeg har så tit så ondt i hovedet, så jeg kunne simpelthen ikke overskue, at skulle langt væk hjemmefra, sidde med hovedpine og så ha' den lange vej hjem, samtidig kan jeg mærke at for meget om ørene ikke er godt pt og jeg vil gerne ha' lidt tid i morgen sammen med min familie og forhåbentlig uden hovedpine. Jeg vågnede med knaldende hovedpine i morges og har sovet hele formiddagen væk, øv øv. Her til aften sover vores børn ude og jeg gik så småt i gang med at scrappe lidt.


Jeg må indrømme, at Jesper ikke er ligeså godt scrapselskab som tøserne, han gider ikke snakke papir, dims og dies, nå, men jeg har hygget mig meget godt alligevel, og han er tilgivet. Jeg fik fæsrdiggjort et LO med Mollie, som jeg startede på nede hos Karina i lørdags, hvor jeg jo til min store ærgelse måtte forlade selskabet. Det var tiltængt anderledes, men jeg MANGLER/SAVNER min Cuttlebug til alt, men nu blev det altså sådan.... farverne er ikke helt gode på det her billede.