Rejsen til Prag...

Børnene og jeg kom hjem fra den længe ventede rejse til Prag i sidste uge og jeg har brugt den sidste uge til at fordøje både indtryk og følelser.

Vi tog var med nattoget derned og det i sig selv var en oplevelse, meget lidt plads  og tror jeg hørte skinnerne hele natten, men absolut hyggeligt og en god start. Om morgenen nød vi udsigten gennem Tjekkiet og ankom til Prag. Endelig.....

Vi fik købt billetter til sporvogn og tog den hen til hotellet - ferie i gang.

Vi havde nogle fantastiske dage, jeg fik vist børnene de ting jeg gerne ville plus vi fik et par impulsive oplevelser også. Vi fik snakket og oplevet sammen, os 3 som familie. Det var guld værd, specielt at min teenagesøn også fralagde sig teenageattituden og tog del i oplevelserne.

Min første rejse alene med børnene var en succes og ja,

• jeg kan godt arrangere en rejse
• jeg kan finde rundt, når jeg skal
• jeg kan kommunikere på både tysk og engelsk i fremmede lande
• jeg kan godt forhandle gode priser hjem på markedet

Denne gang jeg var i Prag kan jeg kun sige, at jeg følte mig lykkelig, hvor jeg sidst var ulykkelig, men den første tur gjorde mig i stand til at tage en retning til friheden, lykken og mit liv.....

På den første tur lagde jeg hånden både til venstre og højre på den ene helgen på Karlsbroen, den venstre side betyder at man kommer tilbage til Prag og den højre lykke, jeg kom tilbage og er begyndt at opleve lykken igen. På denne tur lagde jeg hænderne de samme steder - jeg kommer tilbage til Prag og jeg er lykkelig for mit liv.... Prag kommer altid til at have en speciel betydning :-)

Jeg var mæt af oplevelser, indtryk, følelser og lykke, da vi satte os i flyveren hjem.....

I mit hjerte ...

...

Mollie og jeg har haft en lidt sentimental aften, vi har grædt både af savn og glæde. Oveni har vi haft en rigtig dejlig snak og min vise datter har sin egen måde at anskue livet på.

Jeg fortæller hende tit, at jeg elsker hende og Oscar helt op til himlen, for altid og uanset hvad. I dag fortalte jeg hende det samme, mens jeg holdt mig på hjertet og supplerede med at hende og Oscar altid var der. Mollie svarede, at i den største del af hendes hjerte er jeg, hendes far og storebror. Efter skilsmissen havde hendes hjerte delt sig og hendes far og jeg "boede" i hver sin halvdel og Oscar i begge halvdele. Min dejlige, dejlige pige, så ramt, så klog og altid med hjertet det rette sted overfor andre.

Elsker dig Molliepige, helt op til himlen, for altid og uanset hvad der sker,,,,,,

Turen går til Prag...

For nogle år siden var jeg på en dejlig tur til Prag uden mand og børn, men sammen med en masse jeg kendte på en bustur. Min plan med turen var, at se en dejlig by uden at tage hensyn til nogen, men ligeså meget en tænkepause for mig selv.

Turen blev et vendepunkt for mig og min mentale rejse væk fra ægteskabet startede her.... Små skridt i retningen af hvem jeg er startede....

Mine tanker denne weekend gjorde mig klart, at mit ægteskab ikke kunne fortsætte, men jeg var en kylling nogle år, mens jeg byggede noget selvtillid op med træning og studier.

I år, lidt mere end et år siden min skilsmisse, går turen igen til Prag, denne gang med mine dejlige børn og med tog ned og fly hjem, men på samme hotel, hvor min rejse begyndte. Ringen skal sluttes ! og jeg glæder mig helt vildt til at genopleve byen og stemningen med et sind, der er så eget lettere end dengang.

IAFFHalvmaraton...

... var noget jeg for et par år siden aldrig ville tro var muligt....efter at have levet med mange nedladende bemærkninger om mit løb, da jeg for nogle år siden genoptog det, blev det i disse år ikke til de lange distancer.

Efter dhl'en i sommers fik jeg lidt blod på tanden og i et overmodigt øjeblik tilmeldte jeg mig(efter kort overtalelse) min første halvmaraton i efteråret, og distancen skulle stås d. 29. marts 2014. Jeg har tvivlet mange gange i løbet af vinteren og fik ikke trænet så meget som jeg gerne ville. Den sidste måned op til gik jeg til den og med gode venners opbakning begyndte troen stille og roligt på at det kunne lade sig gøre....

Lørdag d. 29. marts 2014 tog jeg toget til København med mine børn og 2 veninder sammen med mange andre løbere, allerede der var stemningen fantastisk.....

Vi mødtes med mine kollegaer i København og børnene og veninderne gik ud i byen mens vi stillede op til start. Jeg vinkede til mine dejlige børn og veninder på vej ud af starten og de 21 km var påbegyndt, stemningen undervejs var fantastisk og solen skinnede. En meget lang tur  og da jeg var ved at give op stod børnene og veninderne og råbte og heppede og jeg løb resten af vejen og henover målstregen.....

Et par gange på turen tænkte jeg på bemærkningerne fra fortiden og de var med til at bære mig igennem sammen med stemningen og tilskuerne, suveræn oplevelse og stor personlig sejr. En anden stor lykke var mine børns stolte ansigter, min teenagesøns kommentar om hans "seje" mor. Det løb gav selvtilliden et stort boost.

 

Det er ikke sidste gang jeg deltager, selvom benene var trætte og ømme, var det den bedste oplevelse længe

Tak for troen og opbakningen til alle :-)

Bil...

I dag hentede jeg min nye bil, Peugeot 107, en lille bitte økonomisk bil, men den er min og den er ny. Den kommer til at give os og mig så meget mere frihed, muligheden for at tage på ture og besøg, komme til træning og scrap. Meget har vi/jeg lært at klare på cykel og jeg har haft stor glæde af, at kunne låne søsters bil, når jeg havde behov, men dette giver frihed :-)

I kølvandet på glæden tog jeg så også lige et par skridt tilbage, blev lige ramt af fortiden. Kampen væk fra mange års manipulation er hård og jeg sidder desværre tilbage med en selvtillid, der på nogle områder er blevet hårdt ramt. Hvorfor hænger alle de dumme kommentarer fast i hjernen og hvorfor er det jeg blev "narret" til at tro på dem ? Hvorfor ? Jeg ved jeg kan, hvorfor skal jeg så lige de skridt tilbage ?

Udfordringer...

...synes jeg, at der er rigeligt af for tiden og rigtig meget at tage stilling til og til tider kan det være svært at holde hovedet koldt. Ingen tvivl om, at skilsmisse var det rigtige valg og jeg nyder min tilværelse alene med børnene. De følgevirkninger skilsmissen har medført, havde jeg nok håbet på at undgå, men egentlig kommer de ikke bag på mig.

Jeg er på vej i den rigtige retning til at blive mig igen, men der er stadig en bid vej endnu... En nedbrudt selvtillid og en forvrænget/hjernevasket syn på hvad der er rigtigt og forkert er en skræmmende pris at have betalt gennem 15 år. Heldigvis er det slut - så prisen ikke blev endnu højere... Samler på de små sejre i hverdagen og dem bliver der heldigvis flere og flere af, selvom det en gang i mellem går et skridt tilbage, men jeg tror på at der også er et lykkeligt liv i vente til mig.

DHL...

Før jeg lærte ex'en at kende løb og trænede jeg meget, men det blev til stor ærgrelse ikke til meget i de første mange år med ham. For et par år siden startede jeg så til fitness og nød både core- og attack-træningen.

De sidste par somre har jeg også fået løbet lidt i skoven, men en bemærkning om, at jeg ikke kunne overhale skovsneglene dræbte motivationen en del. Sidst sommer meldte jeg mig til løbeklubben i mit tidligere arbejde, men det stoppede da jeg stoppede der og jeg var tilbage til småturene i skoven. 1½ måneds sygemelding sidst sommer gjorde dog, at jeg kom lidt mere i gang med løbet og genoptog svømmetræningen og mærkede fremskridt på kroppen, men da jeg startede arbejde i København og samtidig havde skolen også, var det begrænset med tiden til det efterfølgende.

Over vinteren prøvede jeg at holde det lidt ved lige på løbebåndet og da foråret startede, startede jeg i skoven igen, men havde ikke helt overskuddet og så kom skilsmissen og tog en del af det resterende overskud. Da jeg startede det nye arbejde, blev jeg spurgt om jeg ville deltage i DHL'en og jeg svarede måske lidt for kækt ja, der var jo lang tid til, så selvfølgelig kunne jeg det..... Desværre gik samværet med børnene jo ikke helt efter planen, så tiden har været knap. Men i løbet af sommeren
genfandt jeg kampgejsten, fik løbet når det var muligt, men har ikke lige været tilfreds med fremskridtene, synes ikke tiden og kondien har været god nok. Jeg var nok lidt flov over min kondition og manglende tro på mig selv, så jeg fik undslået mig løbeturene med kollegaerne i Frederiksberg Have med at skulle hente børn.

Men jeg fik løbet herhjemme i løbet af sommeren og i torsdags fandt DHL så sted og jeg var meget usikker på om jeg kunne og flov over, at jeg ikke kunne gøre det på for mig acceptabel tid.

Jeg var løber 1 på holdet og fik lagt ud i god stil og gennemførte på under ½ time, så fedt, en fantastisk følelse da jeg havde gennemført. Jeg kan løbe 5 km og jeg kan gøre det hurtigere end skovsneglene... en personlig sejr er i hus :-) Da jeg løb forbi teltet hvor kollegaerne = hepperne stod, var det med rank ryg og et smil, så fed en følelse, at blive klappet af og heppet på, at nogle giver opbakningen.

DHL er gennemført på under ½ time og jeg har svært ved at få armene ned... og da jeg på et tidspunkt kiggede på mellemtiden, blev jeg helt nervøs for om løber nummer 2 nu også var nået hen i startbåsen, da jeg nu kom alt for tidligt, men han var heldigvis klar!

Hvad så nu - er det slut med at løbe, absolut nej, har lige aftalt med en tidligere kollega, at vi skal deltage i andre løb og til næste år har jeg taget en del af tiden og jeg arbejder på, at kunne løbe en10km. Tiden er til personlige mål og sejre, jeg KAN !

 

Luka...

Luka

Sangen har altid været en af mine yndlingssange og efter i går har den kørt rundt i hovedet på mig og har lige siddet og lyttet til den igen og igen.

En stor tak til mine dejlige elskede venner for altid at være der, no matter what og mine fantastiske naboer, der også er der.

Sangen bekræfter mig i at holde fast i min holdning uanset hvad der sker, jeg kan ikke trues til at makke ret :-)

Det nye liv...

Jeg er ved at opbygge mit nye liv og finde de værdier, der betyder noget for mig. Det er lidt af en rejse, da mine behov og værdier, har været underlagt en andens humør og behov i alt for langt tid, har næsten glemt hvem jeg selv er. Rejsen er påbegyndt og er spændende men langt fra slut....

Jeg har fået prøvet lidt nye ting madmæssigt - mig som er ekstremt kræsen og vanemenneske - vegetarrestaurant og sushi er slet ikke så slemt som jeg havde frygtet, faktisk en kulinarisk oplevelse :-)

I køkkenet har jeg haft lidt udfordringer, da jeg jo altid har brugt så lidt tid her som muligt, men det er lykkedes at fremtrylle mad dagligt, også mad der kunne spises og her til aften modstod jeg fristelsen for at bestille pizza og valgte selv at lave mad og fik ros for hvor lækkert det så ud, kan ikke huske hvornår det sidst er sket.

Arbejdsmæssigt går det fantastisk, har fået et job hvor stemningen er god og jeg bliver udfordret, det er igen blevet en fornøjelse, at gå på arbejde og jeg glæder mig til hver ny dag, så spændende en virksomhed og dejlige kollegaer.

Socialt nyder jeg friheden i at være single+. Gamle venskaber er genoptaget med mennesker jeg holder rigtig meget af og har savnet i mange år. Vi har hurtigt genfundet venskabet og kemien, og det bedste er, at vores børn har det superfantastisk sammen og at de er en del af venskabet også. De har haft nogle rigtig gode stunder, simpelthen guld værd. Bekendtskaber har udviklet sig til venskaber, dejlige mennesker som jeg ikke har haft overskud til at lukke ind i mit liv før, er nu gode venner som betyder meget for mig. Nye venskaber er opstået også, hvilket har gjort mig rigere og udvidet horisonten.Mange gode både sjove, dybdegående og ærlige snakke. Har virkelig nogle suveræn gode venner. En super dejlig fest for nylig satte virkelig mit liv et rigtig tiltrængt perspektiv. En stor del af dette er, at min børn også er blevet en del af venskaberne, de nyder i lige så stor grad som jeg, glæden ved at have alle disse suveræne venner og deres børn. Alle mennesker der respekterer og elsker mig og mine børn, for dem vi er og ikke dem de ønsker vi er.

Mit hjem er ved at blive mit hjem, skuffet og skabe er blevet endevendt og ryddet op, mange ting er smidt ud. Smukke orkideer i vindueskarmen, der har overlevet længe efter min målestok, liljer i gulvvasen, der spreder en skøn duft. Et par betydningsfulde nye billeder, minder mig om hvor jeg er på hen i livet. Det er mit hjem nu....

Livet med mine 2 dejlige guldklumper nyder jeg til fulde - vi har en rigtig dejlig hverdag med plads til os alle 3. Børnenes venner kommer her ofte og det er så skønt. Spejderarrangementer, legegrupper, impulsive strandture, historielæsning, det fungerer bare.De er så skønne mine 2 børn og jeg elsker dem helt op til himlen og vil hente månen ned til dem hvis det skulle være.

Beslutning !

Forleden traf jeg et par vigtige beslutninger for mig selv.

Jeg skal finde ud af at leve mit liv fuldt ud, jeg skal lave de ting som jeg synes er fede og giver mit liv indhold. Mit og mine børns liv skal være fuld af gode stunder og lykke.

Det skal være slut med at finde sig i at blive nedværdiget og ydmyget og jeg er godt igang med at sige fra, måske bliver jeg en kælling, men det må så være det. Nu er det mig, der er den stærke !

Puha, det bliver en spændende rejse, men sikkert også svær, men tror på at den er det værd......