Det nye liv...

Jeg er ved at opbygge mit nye liv og finde de værdier, der betyder noget for mig. Det er lidt af en rejse, da mine behov og værdier, har været underlagt en andens humør og behov i alt for langt tid, har næsten glemt hvem jeg selv er. Rejsen er påbegyndt og er spændende men langt fra slut....

Jeg har fået prøvet lidt nye ting madmæssigt - mig som er ekstremt kræsen og vanemenneske - vegetarrestaurant og sushi er slet ikke så slemt som jeg havde frygtet, faktisk en kulinarisk oplevelse :-)

I køkkenet har jeg haft lidt udfordringer, da jeg jo altid har brugt så lidt tid her som muligt, men det er lykkedes at fremtrylle mad dagligt, også mad der kunne spises og her til aften modstod jeg fristelsen for at bestille pizza og valgte selv at lave mad og fik ros for hvor lækkert det så ud, kan ikke huske hvornår det sidst er sket.

Arbejdsmæssigt går det fantastisk, har fået et job hvor stemningen er god og jeg bliver udfordret, det er igen blevet en fornøjelse, at gå på arbejde og jeg glæder mig til hver ny dag, så spændende en virksomhed og dejlige kollegaer.

Socialt nyder jeg friheden i at være single+. Gamle venskaber er genoptaget med mennesker jeg holder rigtig meget af og har savnet i mange år. Vi har hurtigt genfundet venskabet og kemien, og det bedste er, at vores børn har det superfantastisk sammen og at de er en del af venskabet også. De har haft nogle rigtig gode stunder, simpelthen guld værd. Bekendtskaber har udviklet sig til venskaber, dejlige mennesker som jeg ikke har haft overskud til at lukke ind i mit liv før, er nu gode venner som betyder meget for mig. Nye venskaber er opstået også, hvilket har gjort mig rigere og udvidet horisonten.Mange gode både sjove, dybdegående og ærlige snakke. Har virkelig nogle suveræn gode venner. En super dejlig fest for nylig satte virkelig mit liv et rigtig tiltrængt perspektiv. En stor del af dette er, at min børn også er blevet en del af venskaberne, de nyder i lige så stor grad som jeg, glæden ved at have alle disse suveræne venner og deres børn. Alle mennesker der respekterer og elsker mig og mine børn, for dem vi er og ikke dem de ønsker vi er.

Mit hjem er ved at blive mit hjem, skuffet og skabe er blevet endevendt og ryddet op, mange ting er smidt ud. Smukke orkideer i vindueskarmen, der har overlevet længe efter min målestok, liljer i gulvvasen, der spreder en skøn duft. Et par betydningsfulde nye billeder, minder mig om hvor jeg er på hen i livet. Det er mit hjem nu....

Livet med mine 2 dejlige guldklumper nyder jeg til fulde - vi har en rigtig dejlig hverdag med plads til os alle 3. Børnenes venner kommer her ofte og det er så skønt. Spejderarrangementer, legegrupper, impulsive strandture, historielæsning, det fungerer bare.De er så skønne mine 2 børn og jeg elsker dem helt op til himlen og vil hente månen ned til dem hvis det skulle være.

Beslutning !

Forleden traf jeg et par vigtige beslutninger for mig selv.

Jeg skal finde ud af at leve mit liv fuldt ud, jeg skal lave de ting som jeg synes er fede og giver mit liv indhold. Mit og mine børns liv skal være fuld af gode stunder og lykke.

Det skal være slut med at finde sig i at blive nedværdiget og ydmyget og jeg er godt igang med at sige fra, måske bliver jeg en kælling, men det må så være det. Nu er det mig, der er den stærke !

Puha, det bliver en spændende rejse, men sikkert også svær, men tror på at den er det værd......

Overskud...

Et foredrag forleden med Eva Beierholm Bendtsen satte lidt tanker i gang om mit fremtidige liv.

Mit bæger har nok i mange år været tømt - et eller andet sted mistede jeg mig selv, mit selvværd og grundholdninger. Bægeret blev tøm, men aldrig fyldt op igen. Nu skal det fyldes og jeg skal finde ud af hvordan.

Hvad er det der giver mig nydelse ?

Hvad er det der betyder noget for mig ?

Hvilke drømme er det jeg har ?

Hvad er det, der fylder mit bæger op ?

Store spørgsmål som jeg ikke lige nu har svar på, men som jeg fremover skal finde svar på. Jeg skal til at finde en hverdag, der giver mening for mine børn og jeg. Jeg tror, at det bliver en svær, men spændende rejse. Jeg skal til at vælge til istedet for altid fra udfra mine egne behov og lægge 15 års indgroede mønstre og vaner bag mig og skabe mit eget liv. Det virker skræmmende, men jo mere jeg tænker byder det også på nogle muligheder, der ellers ikke ville være i spil.

Jeg har vist glemt hvem jeg er! I stedet for altid, at skynde mig i et misforstået hensyn, skal jeg vist standse op og mærke efter og trække vejret helt ned i maven og have en indvendig hovedrengøring :-)

Jeg har nydt 2 aftener i skønne kvinders selskab, der også har sat tanker i gang. Jeg har koncentreret mig meget om at være tilstede og nyde, istedet for at være på vej til ...? og have dårlig samvittighed over at prioritere mig selv.

Første spæde skridt i mit nye liv....

Slutningen....

… 15 års kæresteri/samliv/ægteskab stoppede forrige weekend og det er p…. hårdt.

Hvad der skete? Jeg ved det ikke, tror vi gennem de sidste mange år har slidt hinanden op og udviklet os i hver vores retning uden megen forståelse for hinandens behov! Jeg bliver boende i lejligheden og den kommende eksmand søger efter ny bolig, så hvornår vi reelt bor hver for sig er stadig uvist. Indtil videre komme han morgen og eftermiddag og tager så af sted om aftenen, for at vi får lidt tid for os selv og sover hver for sig.

Ellers er der fuld gang i snakken om hvem der skal have hvad – et helt liv delt på et par aftener, det er smertefuldt og det rummer så mange minder. Vi var jo gået ind i det her for resten af livet og jeg tror, at vi langt hen af vejen troede at vi kunne det andre ikke kunne.

Sidder tilbage med en meget splittet følelse, jeg både frygter fremtiden og glæder mig til den, jeg frygter et liv uden gemalen - min soulmate og bedste ven og samtidig glæder jeg mig til at live et liv uden de irritationer livet med ham også har budt mig.

Vi har haft mange gode år sammen, dejlige stunder, nærhed og alt det, der bare er skønt, men samlivet har også budt på stor smerte og sorg, vi kom sammen gennem meget, men nu gik det åbenbart ikke længere… Jeg håber, at jeg beholder min ven og at vi får tilliden til hinanden tilbage, så vores 2 dejlige børn kan få det godt.

Hvornår var det lige at slutningen begyndte ? Det gør så ondt…. helt derinde inderst i hjertet. Og lige nu taler hjerte og fornuft forskellige sprog :-(  Så kommer der lige et udbrud og jeg kommer tilbage til virkeligheden....

Mor/barn scrap...

.. blev holdt i tirsdags hos Scrapfactory og jeg havde meldt Mollie og jeg til. Siden Mollie fik at vide, at vi skulle afsted gik hun og glædede sig og snakkede om det. Mandag aften pakkede vi - mine ting i min kuffert og diverse kasser og Mollies ting i hendes lille kuffert og et net.

Tirsdag morgen kørte vi forventningsfulde afsted mod Ølstykke. Vi pakkede ud, fik sat os til rette og gik igang med at scrappe. Mollie var ret produktiv og jeg fik kun lavet et enkelt lo som er lige på trapperne til at blive helt færdigt. Det var en anderledes scrapdag, jeg plejer jo bare at være mig selv, men denne gang skulle jeg lige have styr på, hvor meget Mollie fik shoppet og hvor mange af mine ting, der forsvandt.....

Hvis der kommer et arrangement med børn igen, er det helt sikkert, at vi tager afsted igen. Vi havde en skøn dag og fik rigtig hygget. Jeg må sige, at Mollie også har forstået konceptet, tilbød pigen overfor knapper af vores, da hun skulle bruge 2 stykker, lånte glittergluen ud til en dame, der lige skulle bruge lidt finish. Da hun blev rost af de andre udbrød hun højt "Mor, er det ikke rigtigt at scrap handler om at hjælpe hinanden ?" Kan man blive andet end stolt ?

Her er Mollies kreationer, behøver jeg at sige, at Mollie ikke holder sig til de gængse mål ! Der er brugt godt med glitterglue og liqued pearls....

 

 

Om aftenen da vi var kommet hjem og havde pakket ud igen, laved Mollie de 2 næste, hendes tak for en god dag, kan man andet end elske hende helt op til himlen ?

 



Virkelighedsflugt...

... har jeg vist haft behov for det sidste stykke tid, primært efter den sidste eksamen. Jeg har fået læst de resterende 7 bøger af Liza Marklund om journalisten Annika Bengtzon. Hvad kan jeg sige - andet end at de holder ikke så længe de bøger ! De indeholder alt det en bog skal indeholde og er skrevet på en fængslende måde, jeg har ikke formået at kunne lægge dem fra mig, men den sidste er læst og et tomrum opstået !

Kan man kede sig ihjel ?

Jeg slap væk fra en arbejdsplads hvor jeg var ved at knække helt af at arbejde i døgndrift og havde alt for mange opgaver til at det kunne nås på en arbejdsdag, også selv om man tog aftenerne og weekenderne til hjælp.

Jeg fandt et nyt job, men er havnet i den stikmodsatte situation, jeg keder mig noget så voldsomt. Man kan sige at jeg får min lån, men på bekostning af hvad ? Dagene er lange og jeg har mistet gejsten. Jeg er bange for at blive dummere og glemme min kunnen. Jeg er bange for at miste humøret og initiativet helt. Hvad før en klog i sådan en situation ?

Jeg søger alt hvad der er at søge af job, men som konjunkturen er pt er vi mange om de få job, så det er ikke til at sige hvornår det bliver....

I mens må jeg jo prøve at holde hovedet igang, Jeg sluger bøger i øjeblikket, er blevet valgt som bestyrelsesmedlem og fundraiser hos spejderne og lurer på, hvad jeg mere skal finde på indtil skolen starter igen.

Jeg vil udfordres, jeg vil føle mig nødvendig, jeg vil gøre en foskel.....

International beskatning...

Tiden går stærkt og det er allerede en uge siden, at jeg var til eksamen i international beskatning. Det var først om eftermiddagen - 14.30, men da det var helt i Roskilde kørte jeg hjemmefra om formiddagen og tænkte, at jeg så ville finde et sted og læse de sidste småting og lige repetere lempelsesbrøken igen.

Da jeg parkedere måtte jeg mine 2 studiekammerater, der begge skulle op lige før mig. Nr. 1 fik et 10-tal og nr. 2 et 7-tal, og jeg kom så op et godt stykke før tid. Som altid var jeg dødnervøs, ved jeg bare skal bestå, men stræber samtidig efter en god karakter.

Da jeg efter eksaminationen blev kaldt ind til karaktergivning blev det til et 10-tal, jeg fik sagt, at det var jeg rigtig glad for. Hvorefter læreren sagde: "men du kan jo dit stof" og jo, det er jo rigtig nok og jeg kunne danse ned ad gangen :-) Fantastisk dag, resten af dagen og en fed fornemmelse med den karakter.

Nu holder jeg så en velfortjent pause til efter sommeren, hvor det sidste valgfag og hovedopgaven skal overstås, så der skal læses skønlitteratur for fornøjelsens skyld.

Livstid...

Jeg har tilladt mig selv at holde lidt fri fra lektierne og læse for fornøjelsens skyld frem for pligten.Så lige inden ferien startede jeg på bogen "livstid" af Liza Marklund.  Ukvik gik det op for mig et stykke inde i boget, at jeg har læst efterfølgeren før denne her og at der er nogle bøger forud for denne. Kan så oplyse, at de kan læses som enkeltstående.... og de kan anbefales, så nu skal jeg have fundet de andre i serien.

Videregående skatteret...

I november var jeg til skriftlig eksamen i videregående skatteret. Det er altid med blandede følelser jeg forlader sådan et lokale. Jeg har enormt svært ved at fornemme om det var godt eller skidt. Specielt er det svært at vide hvor niveauet ligger, da der ikke er afleveret nogle skriftlige opgaver, der er giver feedback på.

Som ved alle andre skriftlige eksamener, var jeg presset på tid, men det er jo en del af gamet. Karakterene var blevet lovet inden jul og man bliver lidt smånervøs når man logger ind. Denne gang gik det også super, det blev til et 7-tal, hvilket også er gennemsnittet for eksamen, så jeg er glad :-)

Indtil videre har jeg så et gennemsnit på 6 og det er ganske tilfredsstillende synes jeg.

Sidst i januar 2013 står den på mundtlig international beskatning.Jeg har udsat faget regnskabsanalyse til næste år og overvejer at skifte det ud med økonomistyring. Så efter januar står den på en pause og efter sommeren er det så 1 fag + hovedopgave. Enden er nær...