torsdag den 28. marts 2013

Mor/barn scrap...

.. blev holdt i tirsdags hos Scrapfactory og jeg havde meldt Mollie og jeg til. Siden Mollie fik at vide, at vi skulle afsted gik hun og glædede sig og snakkede om det. Mandag aften pakkede vi - mine ting i min kuffert og diverse kasser og Mollies ting i hendes lille kuffert og et net.

Tirsdag morgen kørte vi forventningsfulde afsted mod Ølstykke. Vi pakkede ud, fik sat os til rette og gik igang med at scrappe. Mollie var ret produktiv og jeg fik kun lavet et enkelt lo som er lige på trapperne til at blive helt færdigt. Det var en anderledes scrapdag, jeg plejer jo bare at være mig selv, men denne gang skulle jeg lige have styr på, hvor meget Mollie fik shoppet og hvor mange af mine ting, der forsvandt.....

Hvis der kommer et arrangement med børn igen, er det helt sikkert, at vi tager afsted igen. Vi havde en skøn dag og fik rigtig hygget. Jeg må sige, at Mollie også har forstået konceptet, tilbød pigen overfor knapper af vores, da hun skulle bruge 2 stykker, lånte glittergluen ud til en dame, der lige skulle bruge lidt finish. Da hun blev rost af de andre udbrød hun højt "Mor, er det ikke rigtigt at scrap handler om at hjælpe hinanden ?" Kan man blive andet end stolt ?

Her er Mollies kreationer, behøver jeg at sige, at Mollie ikke holder sig til de gængse mål ! Der er brugt godt med glitterglue og liqued pearls....





 
 
Om aftenen da vi var kommet hjem og havde pakket ud igen, laved Mollie de 2 næste, hendes tak for en god dag, kan man andet end elske hende helt op til himlen ?
 



1 kommentar:

Jette... sagde ...

Det var da et vidunderligt indlæg søde...
Mollie har sin kreativitet efter sin dejlige mor, det er der ingen tvivl om.
Hun nyder det, kan man se, og hun er skrupskrap til det.
Godt med noget mor/datter hygge:)

Knus fra mig