søndag den 28. september 2008

Convention...

Jeg glæder mig til en hel lørdag i Ryslingehallen med shopping, scraping, snak, konkurrencer, shopping, shopping og så måske lidt scrap.

Jeg har været meget optimistisk og printet en masse billeder ud, hellere for mange end for få, men man når sjældent så meget......

Frittercup

Oscars hold skal spille semifinale i morgen mod Tibben, så fodboldstøvler og benskinner skal huskes i morgen. De har en meget engageret "træner", der håber hans drenge sparker r.. og Oscar synes han råber lidt meget, men sådan er det. Så jeg glæder mig til resultatet.... Godt gået drenge,

Pandekager....

Medens vi spiste aftensmad i går fandt børnene og jeg ud af at vi skulle ha' pandekager til dessert. Men øv, ingen æg, Oscar gik så på tanken i øs-regnvejr, men heller ingen æg der, så vi kørte til købmanden ad oversvømmede veje.

Hos købmanden rækker Oscar ud efter en pakke med 6 stk, den er billigst tænkte han, men nej, en pakke med 12 var 6 kr billigere. Det er altså heller ikke logik.

Da vi kon hjem gik jeg straks i gang, havde forberedt det meste medens Oscar var på tanken, Jeg hælder dej ud på panden, hvorefter Mollie udbryder " Altsåååå moar, du har vendt den forkert". Jeg var færdig af grin, vidste ikke pandekager kunne vendes forkert.....

Endelig....

... er vi næsten færdige. Der er blevet samlet møbler, boret huller, fyldt huller, ryddet op, smidt ud, vasket af osv. Så det er ikke blevet til meget afslapning i denne weekend for samtidig skulle der også lige handles, vaskes tøj, køres til fødselsdag og hente i lufthavnen.

I går aftes gik vi kolde på sofaen med et par dvd og øjnene havde svært ved at holde sig åbne....

Det gode er at vi har fået lavet 2 gode børneværelse med plads til at lege på gulvet, og moderen har fået flere scraphylder. Der er blevet et par sække mindre legetøj på værelserne og alt tøj der er for småt er blevet sorteret fra. Dejligt. Nu mangler her bare lidt maling rundt omkring.

fredag den 26. september 2008

Det ta'r tid....

I dag har jeg fået skilt Mollies tremmeseng, så er det helt slut med små børn.....

Jesper og Oscar har fået skilt Oscars seng ad, vi har rykket Oscars skrivebord til den anden ende af værelset. Jesper har samlet reolen og jeg har flyttet ting fra hylderne herover, ryddet op, listet en masse i en affaldspose....

Vi fortsætter i morgen, der er stadig en masse oprydning, en seng og 2 reoler der skal samles, hylder der skal ned og op osv.

Glæder mig til det er ovre.....

torsdag den 25. september 2008

Mollies nye seng....

... er samlet som det enenste foreløbigt, da det hele først kom ved 19-tiden. Mollie gik meget op i at være lige ved siden af sin far, da den blev samlet og pigen kan snakke en ko ud af en kløvermark.

Nå, men sengen er samlet og står fint på værelset og Mollie synes det er en rigtig fin storpigeseng, hun er puttet, men det er ikke det samme som at sove.....

I morgen har jeg tidligt fri, så jeg håber på at få lappet huller, skilt tremmeseng og flyttet skabet, og ellers står weekenden i børneværelsernes tegn.......

onsdag den 24. september 2008

Skole og frit....

Det skal lige siges, at Oscars hold er nået til semifinalen i frittercup, de vandt kampen forleden 2-1.

Med skolen hører der også lektier til og der er dømt læsehest i øjeblikket. Dvs at de læser henne i skolen og skal læse min. 20 minutter hjemme hver dag. det går faktisk bedre end jeg havde regnet med. Oscar læser for mor hver dag, og det går så godt. Han læser stort set flydende og er godt på vej til at ha' knækket læsekoden. Det er vildt at ha' en søn der kan læse.....

Ikea...

Puha, så er vi endelig kommet hjem igen.

Vi startede med de obligatoriske svenske kødboller i "restauranten". Og så gik jagten på møbler til børnenes værelser ind. Man skal selvfølgelig igennem det hele for at komme til børneafdelingen, hvor vi hurtig blev enige om en seng til Mollie. Sengene i denne afdeling er op til 160 cm og det bliver for kort til Oscar, tilbage til sengeafdelingen, der var ikke lige noget. Så kiggede vi alle de små indrettede rum igennem og fandt en seng til ham. Tilbage gennem hele køkkenafdelingen igen for at finde reolerne. Her fandt vi så en til Oscar, men bestemte os så på vejen frem mod børneafdelingen for en anden. I børneafdelingen fandt vi så en til Mollie også. Og faldt lige for et par hylder til Oscar og til moderens scraphjørne på vejen.

Så kom vi nedenunder, en arbejdslampe til Oscar, billedrammer til billederne af børnene så de matcher de andre vi har, billeder til stuen kunne vi ikke lige overskue, lidt lys, nye plaider og så hen og finde det hele.....

Da vi fik pillet det ned fra hylderne fyldte det lidt mere end vi lige havde forudset, så vi kunne hurtigt regne ud at det ikke kunne være i bilen selvom børnene hyggede hjemme med mormor. Nå, det måtte vi betale os fra......

Så i kø i kassen en masse penge blev det og en bonstrimmel ,der var en kilometer lang, så finde ud af hvordan man får det transporteret hjem, stå i kø igen og af med en filens masse penge.

Nu kommer alle vores køb så hjem i morgen efter arbejde og så kommer arbejdet med at få hele møget samlet og ryddet op på værelserne. Jeg bliver helt træt ved tanken, men det bliver rart at få ordnet. Godt vi endelig har en weekend uden aftaler.....

Vores hjem....

.... har jeg længe været træt af, da der trænger til at blive malet over det hele og børnenes værelser trænger absolut til nogle brugbare løsninger, der har hersket kaos i lang tid.

I dag tager Jesper og jeg så i Ikea og håber at købe møbler til børnenes værelser. I sidste uge fik jeg købt stof til nye sofapuder, som venter på at jeg går i gang med at sy. Jeg fik malet radiatoren i køkkenet i søndags, den havde længe irriteret mig fordi den var så grim. Min plan er så at tage lidt af gangen det næste stykke tid, næste projekt er at få slebet og malet paneler i hele hytten, få lappet hullet, malet væggene på badeværelset og fundet på nogle farver til rundt omkring på væggene, finde nye soveværelses lamper osv. Der er nok at gå i gang med.....

Nu vil jeg lige måle børnenes værelser op inden vi drager afsted.....

lørdag den 20. september 2008

Fred og ro...

Det er helt vildt, jeg sidder her foran pc'en, jeg er helt alene hjemme og der er helt stille. Det er sjældent at det sker.

Vi havde Oscars legegrupppe fra 10-14, så der var jeg på, 2 drenge og 1 stille pige 81 pige var syg). Det gik dog langt bedre end forventet Men de hurtige og højtrøstede drenge skal lære tålmodighed til at høre på pigerne og pigerne skal blive bedre til at råbe op. De hyggede sig alle 3, de har spillet, leget gemme, bygget racerbane i hele stuen og været på legepladsen. De 2 der var her ville ikke hjem igen, så kan det ikke være helt skævt.

Nu, er der som sagt stille, børnene er hos Farmor, Jesper er til herreaften og jeg har haft ½ klikendk på besøg, rigtig hyggeligt. Og nu byder jeg roen og overvejer om jeg skal scrappe, klippe stof til puder eller se fjernsyn, det er svært når man ikke er vant til at ha' det hele for sig selv og ikke skal tidligt op med børn i morgen ......

Jeg tror faktisk jeg vil tage en scrapblogrundtur i cyberspace, elsker at sidde og læse og se amdres historier og kreativiteter, bare ikke altid jeg når det.