søndag den 24. juni 2012

Skt. Hans....

Da skoleferien falder senere og vi også først rejser i skolesommerferien i år, har vi for første gang i rigtig mange år været hjemme til Skt. Hans.  Da vi begyndte, at snakke om hvad vi skulle den aften kiggede Mollie meget mærkeligt på mig og først der gik det op for mig, at hun aldrig har været med til Skt. Hans af ovennævnte årsager.

Jeg er ikke altid så god til mange mennesker på et sted, så da vi fik en invitation til at holde Skt. Hans i Nordsjællands fuglepark vat betænkningstiden kort. Vi kørte der op efter aftensmaden og havde farmor med. Først gik vi rundt og kiggede på fuglene, der virkelig var i festhumør og rigtig i snakkehumør.

Bålet blev tændt allerede kl. 20, så det er en fornøjelse for børnefamilier. En fantastisk hyggelig aften med tilpas med mennesker og gensyn med en god gammel ven.

Hvis ikke I har besøgt fugleparken, så lov mig at gøre det - så pragtfuldt et sted.

http://www.fugleparken.dk/

fredag den 15. juni 2012

Skolesommerferie....

Nu har jeg haft sommerferie fra skolen i 3 dage og jeg nyder det ligeså meget som jeg nyder at gå skole, men jeg har været kørt ned de sidste par uger (måske måneder). De sidste 2 eksaminer tog virkelig hårdt :-( og heldigvis kom belønningen med et 10-tal i skatteret, er så lykkelig for det og økonomistyrningen, der var skriftlig, håber jeg på er gået hjem.

I dag var der frist for valg af valgfag til  næste semester og jeg fik valgt og tilmeldt igår - så den står på endnu mere skatteret og virksomhedsanalyse til september.......

De sidste par dage har jeg brugt fuldt ud på at nyde og har været ekstremt træt. Mollie har et stort behov for hendes mor ligenu og så er bare fedt at kunne være der fuldt ud for hende.

Jeg glæder mig til 2½ måned hvor jeg skal hygge med børnene, scrappe og læse bøger for fornøjelsens skyld, der skal ryddes op i skabe, pudses vinduer og alt det der får lov at stå til medens skolen er igang og jeg skal blive en hyppigere gæst i fitnesscenteret, så bikiniformen kommer igen :-)

Bloggen er en af de ting, der i den grad er blevet forsømt og jeg vil forsøge at få uploadet de LO's jeg har fået lavet til logescrap gennem de sidste par måneder. Logen har jeg holdt fast i og der skal meget til at melde fra der, den er mit frirum, min opladning, hvor jeg kan lade tankerne få fred og grine, hygge, sludre og bruge den anden hjernehalvdel lidt :-)

Det sidste 3/4 år har været sindsyge arbejdsmæssigt, men jeg vil ikke opgive skolen, skal bare blive bedre til at sige fra og ikke tænke på arbejde hjemme (hvor svært lan det være - temmelig svært) - så de næste 2 ½ måned skal  også bruges til at lade mentalt op og komme ovenpå igen og styrke mig selv  - er meget bevidst om, at man måske ikke opdager grænsen til hvornår det er nok.

Tanker fra en fredag aften :-)

søndag den 25. marts 2012

Logescrap...

I går var til logescrap og det var endnu en fantastisk dag med skønt selskab.

Jeg fik lavet disse to Lo'er til udfrodingerne.

1. Der skal være et lige antal billeder
    Frit valg af karton og mønsterpapir
    Der må kun bruges pynt i følgende farver: clear, gul, guld, orange, lilla og grøn


Papiret er serien erAwesome fra SimpleStories, og så er der brugt thickers, bling og stjerner. Stjernene var hvide, men har fået en omgang Stain (Tea dye) og glitter glue.

Jeg har brugt en skitse fra den e-skitsebog som Annette og Maria ha lavet.

2. En skitse:





Papiret er fra Authentique.

Så kom jeg til at købe denne her fra Tim Holtz....



.. eller rettere sagt, den var udsolgt sidst så den var blevet lagt til side til mig.

Bryllupskort...

Min kusine blev gift igår og der skulle selvfølgelig et kort med til gaven. Der er brugt paor fra PION.

fredag den 23. marts 2012

Vandets dag...

I går var det vandets dag og i den forbindelse holt vandværket åbent hus. Jeg gik tidligt fra arbejde og hentede Oscar - vi havde aftalt at tage en tur derud. Vi startede med rundvisning og så de store bassiner, hvor vandet bliver luftet og diverse gasser frigjort (duften er ikke af violer) og bagefter filtreringsbassinerne. Vi så rør, pumper osv, jeg har set det hele før, men så fedt at se Oscars interesse og nysgerrighed.

Bagefter var vi en tur udenfor, så Oscar kunne prøve minigraveren, der var kommet frem til dagen. Mænderne blev hurtigt eneige om, at han havde talent, en rolig hånd og fik skovlen fuld. Store ord fra mænd, der har brugt den dagligt i mange år.

Oscar blev bedt om, at lægge sit nummer så de kunne ringe efter ham i en nødssituation og lovet et job når han fylder 18....





En dejlig eftermiddag hos skønne kollegaer på/fra vandværket......

mandag den 27. februar 2012

Logescrap...

I lørdags var jeg til logescrap og det var lige hvad jeg trængte til efter alt for lang tids overarbejde, stress og skole. En dag i skønne pigers selskab uden større problemer end at skulle vælge papir, billeder osv.  - men det er dejlige problemer !!!

Jeg started med udfordring nummer 2 -  en skitse



Papiret er fra PION, der laver det mest fantastiske papir, der længe er set... så er der guld Thickers og lidt blingswirl.

Næste udfordring så således ud..... eller rettere den første !



.. og når man sidder i den, så kunne man godt ha' brugt at man måtte bruge en helt masse andet, men jeg blev tilfreds med reultatet.

Papiret er fra FabScrap, så er der brugt røde Thickers, blingswirl og lidt fra gemmerne.

Udover udfordringerne  fik jeg lavet yderligere 2 LO'er, det var jo helt vildt, tror aldrig det er sket før.




Der er brugt papir fra Pion, Thickers og ting fra gemmerne til begge.

En fantastisk dag, hvor det som sagt lykkedes at få dagligdagen lidt på afstand og få brugt lattermusklerne. Tak for en dejlig dag.

PS beklager at billederne er lidt skæve, havde vist lige glemt vatterpasset :-(


Ny die...

Denne Tim Holtz die har været på ønskesedlen længe og i lørdags blev den min.... har se så mange fede ting lavet med den, så jeg glæder mig tila t få den brugt.

søndag den 19. februar 2012

Løbesko...

Jeg har sat mig et mål og kæmper for at nå det. Ingen tvivl om, at det bliver lettere når foråret kommer. Indtil da er det på løbebåndet når der ikke lige er Attack eller skole.... og efter eksamen bliver jeg fuldbyrdigt medlem af "Endorfin Freaks".

Glæder mig tl at prøve min nyerhvervelse.....

onsdag den 15. februar 2012

Ekstern økonomirapportering..

.. har været et tungt fag med enormt meget læsestof og pga et stort arbejdspres må jeg nok indrømme, at jeg ikke fik gjort lige så meget ved hjemmearbejdet som egentlig var min hensigt fra starten. Jeg fik dog gjort noget ved det i juleferien. 10. januar var et mareridt, svær opgave, teknik mv. der ikke virkede i eksamenslokalet osv. Derefter har været en lang ventetid på resultatet... I sidste uge kom den vejledende løsning og efter at have skimmet den, gemte jeg den væk, for jeg syntes ikke det så helt godt ud og blev i dårligt humør.

I mandags kom svaret endelig og jeg er bestået endnu gang, yes, så aftalen d. 8. juni er blevet slettet fra kalenderen igen. Et skridt nærmere det endelige mål.... og i fuld gang med Økonomistyringen nu.

I did it again.... !

onsdag den 8. februar 2012

Fødselsdagskort...

Jeg får ikke lavet så meget for tiden, men den anden dag skulle jeg bruge 2 kort på arbejdet og så måtte jeg jo igang - havde næsten glemt hvordan man gør, men synes de blev gode.


Papiret er fra BasicGrey og  Umbralla man'en er min yndlings fra Tim Holtz.