Røgfri...

Jeg har været røgfri siden jeg vågnede d. 1. januar 2010, det er helt vildt. Jeg har længe gerne ville holde op, om ikke andet så nedsætte forbruget... men hver gang det er lykkedes er der kommet en undskyldning for at jeg lige blev nødt til at ha' en smøg ekstra.

Ingen tvivl om, at jeg også har nydt at ryge, jeg kan li' det...., men medaljen har jo også en bagside. Mit blodtryk er stadig for alt højt (trods medicinsk behaldling, men rette dosis er ikke på plads), det lugter herhjemme, ting bliver misfarvet osv. De sidste mange måneder har røgen, lugten og det hele generet mig og jeg har nok gået og bearbejdet sindet.

Nytårs aften, tidligt om morgenen var sidst jeg røg og Jesper ligeså, vi har holdt den med stimoroltyggegummi og guf siden, så et par ekstra deller bliver det nok til. Men vi er 2 personer, der er meget stolte af os selv og hinanden.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg ikke havde haft lyst til en smøg, specielt når jeg har været vred og ked, men jeg har ikke haft nogen hjemme og jeg har alligevel nået at tænke så meget over det, at jeg ikke er kommet ud af døren for at gå på tanken efter smøger. Men det har været en kamp mellem lyst og hjernen, lige nu har hjernen vundet. Lidt ligesom film, hvor man ser den gode og onde vilje slås om en persons handlinger og tanker.

Det positive er så, at jeg nyder hjemmet er røgfrit, ikke at være slave af nikotinen, at jeg har fået mere tid, kampen skal vindes på den lange bane....