onsdag den 19. august 2009

Hovedpine....

Pt er jeg bagud med alt uden undtagelse. Jeg har haft meget hovedpine gennem de sidste mange uger og det har tæret på kræfterne og overskuddet. Migræneanfald har jeg jo altid været vant til, piller tager toppen og et efter et døgns tid er jeg på toppen igen, sprængfuld med ny energi.

Mine anfald er blevet kraftigere, hyppigere, længerevarende og indimellem dem har jeg det meste af tiden haft en hovedpine alligevel. Forrige anfald varede lidt over 3 døgn, havde vagtlæge en gang og dagen efter kørte Jesper mig ind til vagtlægen. Jeg blev indlagt til overvågning af blodtrykket, da det var helt i top (alt alt for højt), fik en Londonkur (en cocktail af stesolid, panodil og primperan) og over nattede på Helsingør Sygehus. Absolut ikke en fed nat. Jeg blev udskrevet næste dag, da hovedpinen havde fortaget sig lidt og blodtrykket var faldet.

1½ uge senere ender jeg igen til vagtlægen efter et par døgns angreb. Da jeg i de par døgn havde prøvet alt slags medicin, kiggede lægen på os og sagde, at så blev han nødt til at kontakte neurologisk bagvagt på Hillerød Sygehus. Tjah, det endte så med et par knockoutpiller, jeg var fuldstændig væk i 16 timer og det synes jeg er lidt meget skræmmende.

Nå, men lægerne kan ikke finde ud af hvorfor jeg får hovedpine/migræne og de ved heller ikke længere hvordan de skal symptombehandle, så jeg føler mig lidt i ingenmandsland. Jeg har dog fået en henvisning til en neurolog, som jeg så har en tid hos sidst i oktober.

Gennem de sidste par måneder har jeg fået taget et hav af blodprøver, fået konstateret et blodtryk der ligger i det høje område af normalen, fået scannet hjerte og øjne som følge heraf, været til røntgen osv., så jeg er ved at være frustreret, da alt bortset fra blodtrykket er ok og lægerne siger at forhøjet blodtryk ikke giver hovedpine. Slået tilbage til start.

Jeg har savnet mine børn og min mand gennem det sidste lange stykke tid, men de har nu været meget forstående og hensynsfulde, men den dårlige samvittighed har jeg nu alligevel overfor dem. Jeg har måtte gå i seng medens vi har haft gæster, aflyse aftaler jeg havde glædet mig ekstremt til, det er bare ikke holdbart det her.

De sidste 2 dage har jeg været helt smertefri og jeg har nydt det, tør næsten ikke gå i seng om aftenen, for jeg er bange for at vågne op med hovedpine. Håber snart at det får en ende . . . .

Tak Jesper for din tålmodighed de sidste par månede og tak til alle jer dejlige mennesker, der har hjulpet os, det har været guld værd og I ved jeg er der, hvis altså ikke lige jeg har hovedpine :-)

1 kommentar:

Jette... sagde ...

Søde Annette...
Du har været- og er stadig hårdt ramt.
Jeg bli'r rigtig bekymret for dig, og kan godt blive fustreret over at man ikke kan finde en årsag.

Nu håber jeg at neurologen kan hjælpe dig.

Stort knus og masser af tanker til dig fra mig