torsdag den 21. januar 2010

Fremtiden...

Jeg har det sidste stykke tid tænkt rigtig meget over min fremtid arbejdsmæssigt. Jeg er nået frem til at jeg er nødt til at gøre noget, allerhelst vil jeg jo gerne ta' min HD færdigt, men det koster og jeg skal lige ha' fundet ud af om der er nogen der vil betale for det.

Men jeg har jo længe haft en drøm om, at starte mit eget op, men har skudt det i lang tid. Idag har jeg så siddet og bakset lidt med en hjemmeside (det er godt nok svært synes jeg) og udfyldt en blanket til erhvers- og selskabsstyrelsen. Nu mangler de sidste praktiske ting, et navn og selvfølgelig nogle kunder....

Med hensyn til navn, så er jeg jo håbløs uopfindsom, så jeg har en lille opfordring til mine få læsere, kom med nogle navneideer, kort og sigende !

På forhånd tak

... skulle jeg lige nævne , at der selvfølgelig er en præmie.

Annette

onsdag den 13. januar 2010

Månedspakken...

... kom tidligt i denne månes, så den er allerede hentet på posthuset

Røgfri...

Jeg har været røgfri siden jeg vågnede d. 1. januar 2010, det er helt vildt. Jeg har længe gerne ville holde op, om ikke andet så nedsætte forbruget... men hver gang det er lykkedes er der kommet en undskyldning for at jeg lige blev nødt til at ha' en smøg ekstra.

Ingen tvivl om, at jeg også har nydt at ryge, jeg kan li' det...., men medaljen har jo også en bagside. Mit blodtryk er stadig for alt højt (trods medicinsk behaldling, men rette dosis er ikke på plads), det lugter herhjemme, ting bliver misfarvet osv. De sidste mange måneder har røgen, lugten og det hele generet mig og jeg har nok gået og bearbejdet sindet.

Nytårs aften, tidligt om morgenen var sidst jeg røg og Jesper ligeså, vi har holdt den med stimoroltyggegummi og guf siden, så et par ekstra deller bliver det nok til. Men vi er 2 personer, der er meget stolte af os selv og hinanden.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg ikke havde haft lyst til en smøg, specielt når jeg har været vred og ked, men jeg har ikke haft nogen hjemme og jeg har alligevel nået at tænke så meget over det, at jeg ikke er kommet ud af døren for at gå på tanken efter smøger. Men det har været en kamp mellem lyst og hjernen, lige nu har hjernen vundet. Lidt ligesom film, hvor man ser den gode og onde vilje slås om en persons handlinger og tanker.

Det positive er så, at jeg nyder hjemmet er røgfrit, ikke at være slave af nikotinen, at jeg har fået mere tid, kampen skal vindes på den lange bane....

tirsdag den 12. januar 2010

Frisør....

... er ikke noget vi har brugt super mange penge på herhjemme. Jeg har jo været langhåret, Jesper og Oscar klarede sig med trimmeren og mormor klippede Mollie.

I december var jeg så en tur i salonen hos en skøn og dygtig pige og nød det :-) Oscar snakkede med moster om frisøren og var dernede lidt senere i december måned. Da frisøren spurgte hvordan han skulle klippes, svarede han "moderne", så det var heldigt at han var kommet til en salon, hvor de kun klipper ultra moderne. Han kom til at se knald godt ud med en rigtig frisure.

Mollie begyndte jo så også at tale om, at hun ville i salonen og hun trængte virkelig også, havde konstant besøg af ugler i det tynde fehår. Hun har så været dernede i dag og siddet i "stolen", blevet klippet, nusset, fønnet osv. , haft en super oplevelse og ser bragende godt ud.

Så nu er salonen kommet på budgettet og har fået 3 faste kunder..

lørdag den 2. januar 2010

2009 - Top 10

På scrapsisters blog blev der opfordret til at prøve at lave sin egen Top 10 for 2009. I 2009 har jeg så fået lavet 29 LO, hmm, virkelig ikke flere (tør ikke regne en stykpris ud). Jeg har her valgt de 10 jeg er gladest for at have lavet og jeg har prøvet at prioritere dem i rækkefølge, men det var godt nok svært. For nogle er jeg enormt glad for det jeg har fået lavet og andet er det selve "fotoet" jeg er vild med. Smid venligst din kommentar, også gerne konstruktiv kritik.