Kaffe...

.. en nødvendighed.

Det utrolige sket, jeg glemte fuldstændig at købe kaffe i fredags. Så lørdag morgen gik børnene og jeg over til mormor for at få stillet moderens kaffetrang. Jeg ville så købe noget i løbet af dagen, så der var til at Jesper kunne lave morgenkaffe til mig idag. Det var ikke fordi, jeg ikke havde muligheden igår, men ham Alzheimer banker mig på skulderen indimellem. Jeg var på centeret og hente frokost (huskede tandpasta), kørte Addie og Jesper til Helsingør, var i Helsingør og hente aftensmad (vi var lidt dovne) og film og senere hentede jeg Addie og Jesper igen, men kaffen den glemte jeg alt om.....

Så det var ikke sjovt at skulle op i morges, ingen kaffe, som er en nødvendighed for mig om morgenen, der skal et par kopper til før jeg fungerer.... Oscar skulle til børnefødselsdag klokken 12.00 og Mollie og jeg cyklede sammen med ham derover, og så forbi købmanden og købe kaffe,hjem og brygge den, så nu har jeg siddet og nydt den.....

Det er forfærdeligt at være så afhængig og samtidig så glemsom....., forsvind hr Alzheimer

Status

Jeg har været gladere for mit arbejde siden jeg flyttede kontor og jeg har lært en del mere. Sap og jeg er ved at blive gode venner. Rigtig glad for det, er jeg ikke sikker på at jeg bliver, men det giver penge i kassen. Så såan er det lige for nu. Jeg har så den sidste uge været rigtig god til at sige fra og til, og søgt hjælp hos kollegaer rundt på gangen og de har været rigtig hjælpsomme.

Desværre tror jeg ikke, at vi får vores hus i denne omgang, jeg vil ellers rigtig gerne, men der er lidt mange forhindringer lige nu, den største er vores bank, der sidder godt på pengene. Samtidig er der job til os begge. Prioriteringen lige nu, er så at få betalt af, sparet op og tage på sommerferie. Det er noget rigtig .... (læs en masse ukvemsord) for jeg er så tændt på det. Men ligepludselig lykkedes det...., det skal det.

Jeg nyder mit familieliv ekstremt p.t. og det er lidt helligt. Jesper og jeg nyder hinandens selskab og gøre tingene sammen, vi har haft mange skønne oplevelser sammen siden vores private 9.11. og det er rigtig fedt. Jeg har ikke en eneste gang fortrudt mit valg, jeg kunne ikke have gjort andeledes.....

Jeg har været ret dårlig til at tage kontakt og initiativ det sidste lange stykke tid, følt mig tryg herhjemme i vores "hule", men det handler nok om overskud i sidste ende, men det håber jeg snart ændrer sig. Ikke fordi jeg ikke har lyst og jeg siger for det meste ja til det der dukker op, men jeg har ikke taget initiativ og det er ikke af ond vilje.

Jeg får ikke scrappet meget for tiden, har i 2 uger forsøgt at lave et lo med Oscar, men jeg sidder kun og rykker rundt på billederne og skifter baggrundsfarve, men min psyke og kreativitet hænger meget sammen. Har ellers langt om længe fået min nye cirkelskærer og en masse nyt papir i månedspakkerne, men det skulle gerne blive til noget her i weekenden. Har nemlig også en ny ide til bryllupsinvitationer.....

Steffen styrer....

Det var sådan en fed aften igår. Vi startede med middag på Konstantinobel sammen med mine tidligere kollegaer fra taxa samt Thomas (Tines kæreste). Vi fik god mad og fik hyggesludret.

Vi gik ud til Helsingørhallen, tidsnok til at komme ind, få hængt jakker, nå rygegården, baren osv. inden musikken startede. Damerne sad oppe, medens Tine, Thomas, Jesper og jeg foretrak ståpladserne.

Og så lød det gennem højtalerne "Bornholm, Bornholm, Bornholm....." og så var der kort efter fuld knald på første sæt. En pause og så fuld knald på andet sæt.

Vi fik sunget og danset og det var en fed koncert lige indtil...

Før jeg ku gi
Før jeg ku skænke dig en tanke
og en krop som langt om længe
tog sig sammen til at elske lidt med livet
Kunne jeg se dit hjerte banke
under bryster som forlængst var blevet taget
af alle mulige for givet

Jeg vented lange nætter
i dine kolde stuer
brændt varm i hvert et blik
fra dine duggede ruder

Før jeg ku tro
Før jeg ku tro på mine løgne
og en sandsynligvis korrekt beregning
over livets gang før det var gået
Så jeg ind, helt ind i dine øjne
og forsvandt i et svimlende styrt
hvor bunden endnu ikke er nået

Jeg varmer stadig kroppen
i dine kolde stuer brændt fast
af frygt for udsynet
bag duggede ruder

Den sang betyder, at det slut, øv. En rigtig fed koncert med en god blanding af nye og gamle numre, og Steffen, selvom han er ved at være en ældre mand, trykkede den af til denne "Rock-concert" udtalt med amerikansk/jysk accent.

Vi mødte en hel del vi kendte derude fra gamle dage, så fedt, men kan også mærke jeg er blevet ældre, kan stadig holde en fadøl i munden medens jeg klapper, men jeg er øm i mine arme og lægge idag-

Vi var en tur på gæsten og havde en skide hyggelig aften, ingen af os var pivstive bare lettere overrislede, men vi fik snakket med en masse dejlige mennesker fra gamle dag. Tog en taxa hjem ved 4-tiden og sad og snakkede en times tid efter vi kom hjem.

Jeg er klar....

Bornholm, bornholm bornholm, du min dejlige ferieø.......

Sådan indledte tv2 engang altid deres koncerter (det er mere end 10 år siden), men nogenting er måske som de plejer....

Jeg er dressed up og klar og glæder mig til koncerten som et lille barn, anlægget har kørt med gamle tv2 cd'er, og jeg ser frem til en fed aften i selskab med min mand og Steffen.

Togtur

I tirsdags var jeg på en lang tur med tog og bus, Reersø, nærmere betegnet. Da jeg skulle hjem missede jeg den bus, der kun kører 1 gang i timen, så det blev til en længere gåtur, da jeg ikke bare gad stå og vente. Der er langt mellem stoppestederne, skulle jeg hilse at sige, men heldigvis stopper bussen, hvor der står nogen, heldigt for mig. En rigtig skøn gåtur, der var så fredeligt.

Jeg kan fortælle, at ude på landet er det buschaufføren, der også tømmer postkasser på turen, bare lige sådan en information man egentligt ikke kan bruge til så meget.....

Da bussen kom til Slagelse var jeg så heldig, at nå et forsinket intercity-tog og satte mig på første ledige sæde. Jeg sad og snøftede lidt (forkølet), da den unge fyr overfor mig, spø'r om jeg jer er ked af det. Dette førte til en længere samtale om børn, hus, arbejde osv. Det var en mærkelig samtale, en gut på max 20, men et godt menneske med omtanke for andre og det blev faktisk en ret dyb samtale. Han kom fra Ålborg og skulle besøge kæresten i København og tog den tur næsten hver weekend, men glædede sig til at se hende, beskrev hende som en virus, man ikke kunne slippe af med, men af den gode slags.... Tilsidst spurgte han til, hvordan sexlivet blev, når man fik børn, noget han havde gået og tænkt på længe..., hvad kan jeg sige, det er første gang jeg har siddet og snakket med en fremmed ung gut på en togtur om det....

En række af tilfældigheder gjorde at vi kom med samme tog og i snak, men en god snak med en god fyr, hvor sjældent sker det lige, i et Danmark hvor mange har nok i sig selv......

Hvor er skønt....

... at være gift med en betænksom mand, der ofte kender mine behov før jeg selv gør.

Jeg har det bedre psykisk efter , at have rykket kontor og ha' indrømmet at jeg ikke var/er glad for mit arbejde. Jeg har taget konfrontationerne med mine kollegaer og de sidste par dage er det gået godt, så jeg giver det en fair chance, men lader mulighederne stå åbne.

I går startede påskeferien så og ja, jeg er selvfølgelig så snot forkølet at jeg ikke orker andet end at ligge på sofaen, nysende og med en snotklud inden for rækkevidde. Uden opfordring serverer Jesper adskillige kopper te, opvarter og lader mig sove længe idag, det er simpelthen lykke, når nu man er blevet ramt....

Criss card

Fik lige lavet et kort i går aftes, så et lignende på shoppens galleri, googlede det og fand opskriften. Skal bare lige sige, at hvis I prøver på at lave det, så husk lige at læse det hele igennem inden i starter, for jeg troede jeg kunne det hele på den halve tid, og skar forkert.....

Det blev desværre først sendt i dag, hvor det skulle ha' været modtaget, sådan er det, de fødselsdage kommer altid bag på mig....

Vejledningen kan findes her:

http://www.splitcoaststampers.com/ee/index.php/resources/tutorials/criss_cross_card/

Og kortet ser sådan her ud....

Rokketænder og pottetræning

Sidder lige og nyder roen sammen med min mand, børnene er hos Mormor, hun skal passe dem i morge, da institutionerne er lukkede (et af regeringens løfter, var vist 0 lukkedage) og mor og far ikke har fri fra arbejde. Det er helt vildt at være alene hjemme.

Oscar tabte tand nummer 3 i denne uge og nummer 4 sidder bare løs, kun i en tråd. Frø (Jespers kamerat) spurgte igår om ikke han skulle hive den ud, men turde ikke da det kom til stykket, Idag har vi så hjulpet Oscar med at binde en løkke, der skulle rundt om tanden og bindes til en dør, rigtig Emil fra Lønneberg stil, men det er altså sværere end man lige tror, så tanden sidder der endnu.



Mollie har fået nyt undertøj, det går ikke længere med body'erne, da pigen ofte vil "tisse lettet". Jeg har så købt en masse til hende igår, hun var med, og jeg kan lve hun har sin mening om hvad det skal være, Kitty. Koster lige en god bid ekstra, fordi der er en irriterende kat på......

Hele weekenden har hun ikke haft blev på, pånær om natten. Det er gået rigtig godt, kun med et lille uheld. Den første time uden ble rendte hun på "lettet" 15 gange, men det er så ok, man skal jo lige lære det, når man er vant til at gå og småtisse hele tiden. Hun er ved at være stor og vi har snart ikke små børn mere, selvom hun nok altid vil være lille i vores tanker.

fortsættelse arbejde

Tak, for jeres dejlige kommentarer til sidste indlæg.

Hvorfor jeg ikke er kommet ud med det, tjah, godt spørgsmål. Problemet er jo, at det har været en masse småting og små kommentarer, der egentlig ikke er noget i sig selv. Jeg har slået det hen, og tænkt, nå, jeg er nok lidt nærtagende idag. Men mængden af småkommentarer gør det svært, og lige pludselig flyder bægeret over. Men der har jo også været noget hygge og socialt, og på nogle punkter er det gået rigtig godt, så det er skide svært at finde ud af og sætte fingeren på.

Jeg har nok også distanceret mig en del, og psykisk befundet mig på Vestsjælland plus at så kører hverdagens trummerum bare. Jeg tror heller ikke mine kollegaer er klar over, hvor meget det har ramt mig og det er nok min fejl, at jeg er dårlig til at kommunikere det ud og sætte mine grænser. Samtidig kommer jeg fra et sted, hvor vi bare har klikket sammen så godt og jeg har nok prøvet at finde foskellen på at matche totalt godt sammen og så bare en "normal" arbejdsplads.

Man behøver ikke at elske alle, men det koster ingenting at snakke pænt til hinanden, og det er en menneskeret efter min mening.

Mit arbejde

Jeg har ikke haft det helt store overskud på det sidste og det ses i at jeg hverken får lavet nogle LO'er, kort, ringet til venner og veninder eller får lavet mere praktisk herhjemme end det absolut mest nødvendige sammen en næsten konstant hovedpine. Grunden er simpel, jeg har ikke været glad for mit arbejde og har derfor også været enormt tænksom og lidt uligevægtig.

Jo, jeg får en god hyre, god frokost (lidt for meget fisk), kaffe osv, men meget vigtigere for mig er at have udfordringer og ikke mindst gode kollegaer. Begge ting har desværre manglet og det har gjort at jeg i et stykke tid ikke har haft nogen gejst ved at tage på arbejde, well, jeg har været der psykisk, men langt fra været tilstede psykisk og tårene er tit trillet ned ad kinderne på vej hjem i bilen.

Forleden gik jeg tidligt, var til en jobsamtale, og i løbet af den samtale gik det op for mg, at det er helt galt det her. Dagen efter spurgte vores vikar mig direkte på vej over i kantinen om jeg var glad for at være der, simpelt spørgsmål, men jeg kunne ikke svare ja. Det medførte en længere snak og da jeg efter frokost snakkede med min chef kom det hele ud. Det har så medført, at jeg er flyttet hen til Controllerne, 2 rigtig søde mennesker på min alder. Nu må jeg så bare tackle reaktionen fra mine kollegaer. Jeg får en nøjagtig beskrivelse af hvad der skal være mine opgaver og en læreplan. Chefen var så ked af, det der var foregået og var rigtig glad for at det var mig hun havde ansat og ville slet ikke tolere, at noget lignende skete fremover. Jeg er glad for, at hun tog hul på det, jeg synes det har været svært at gå til hende med som ny.

Mine kollegaer er som sådan flinke nok, men dagligt har der været noget "galt" med min måde at gøre tingene på både arbejdsmæssigt og privat. Det er så banalt, at jeg ingen gang gider nævne det her, men mange små ting, der ikke er noget i seig selv, men mængden har gjort det slemt.

Jeg tror, at de har følt sig truet af mig, fordi jeg er ung og dygtig, samtidig med at de har meget svært ved at gi' opgaver fra sig, selvom åh de har så meget og bunkerne vokser, rigtig martyragtigt. Det kan jeg simpelthen ikke bruge til noget. De har ikke tid til at sætte mig ind i tingene, men hvis de ofrede lidt tid, var opgaven fra deres bord, logik for burhøns og hvis de ikke ofre den, er det jo ligegyldigt om jeg er der eller ej. Det kommer stadig bag på mig, at mennesker og måske endda hunkøn kan være sådan overfor hinanden, det er så væmmeligt og koster så meget energi istedet for bare at have det rart.

Det sidste jeg fik at vide, før mit bæger flød over, var at de synes jeg skrev tal i hånden forkert. I mange år på Dst har jeg skrevet posteringark i hånden, har aldrig hørt det før..... Svigermor der har lagt øre til meget her på det sidste, kaldte alt det der er sket for direkte mobning og det gør ondt at give hende ret. Det jeg så aktivt opdrager mine børn til ikke at acceptere, hverken med dem eller andre som ofre, foregår hver dag på danske arbejdspladser.

Jeg er mere fortrøstningsfuld efter at have rykket mine ting fredag eftermiddag. Jeg glæder mig til at kunne navigere rundt i Sap lige så godt som jeg kan i Navision. Sap har nok været min største udfordring, arbejdsopgaverne har ikke indtil videre. Men jeg møder på mandag med friske øjne og må ta' det som det kommer.....

Det har virkeligt krævet mange tanker den sidste måneds tid, jeg har virkelig ikke haft lysten til at fortsætte, engagere mig eller gøre lige det ekstra, jeg har været ligeglad. Læst masser af jobannoncer, overvejet sygemelding, orlov, vikartilværelse, men det vil stadig være i baghovedet som plan b, hvis ikke det lykkedes lige med det samme med Vestsjælland. Lykkedes skal drømmen om huset, der har jeg ikke mistet kampgejsten og her i påsken, hvor der kommer lidt ro på, går jeg for alvor i gang med at regne mine egne regnestykker med renter, budget osv.

Jeg kunne blive ved længe endnu, men tårerne er begyndt igen, det gør ondt al den erkendelse og genoplevelse. Vil bare lige slutte af med at sige, at jeg specielt fra min elskede mand og svigermor har haft en suveræn opbakning, forståelse og øre, der ikke blev trætte af mine gentagne frustrationer.

Ebay og paypal

Jeg har fundet mit skæresæt, tak for hjælpen Linda og forumskrivere. Så jeg har fuldt auktioner hele eftermiddagen på Ebay og kigget på en masse forskelligt, der kan man altså finde hvad som helst. Bagefter skulle jeg finde min Paypal-konto og huske brugernavn og kode, jeg elsker de sider, hvor der er en knap, der hedder "glemt kodeord". Men til sidst lykkedes det, så nu venter jeg spændt på endnu en pakke fra USA. Min månedspakke fra Moshposh burde nemlig også komme en af dagene. Det er fandme dejlig at handle på nettet, når man altså lige kan finde det man søger.

Nu er jeg bare på udkig efter en genial måde at opbevare og sortere alt mit papir på. Den opbevaring jeg har er ikke optimal, da de fleste er gået i stykker efter at Jesper ikke havde sat hylden solidt nok op og jeg fik hele lortet i hovedet.

At forfølge en drøm...

... er ikke uden forhindringer. Som de fleste af jer har måtte lægge øre til det sidste lange stykke tid, er vores drøm et hus og job på Vestsjælland. Vestsjælland er sådan lidt af en tilfdighed eller rettere sagt noget med priserne at gøre.

Vi har kørt turen rigtig mange gange, set en del huse og lige nu er situationen den, at vi har kig på 2, som har hver deres fordele. Det afgørende åunkt lige nu er jobsituationen, jeg skulle ha' været til samtale den anden dag, men den blev aflyst pga sygdom. Jeg er igennem jobsiderne dagligt, og er ved at få fat på lokalaviserne for området. Jesper har også søgt job, men har intet hørt endnu. En anden forhindring er vores bankrådgiver, hun er mere fornuftig end min mor, og det siger ikke så lidt. Så oven i huskiggeriet, jobsøgning og samtaler er vi også ved at undersøge bankmarkedet og prøver at forstå obligationer, renteloft osv. I morgen skal jeg i kælderen og hente mine gamle bøger investeringsbøger fra HD., for mit renteprogram fra "den glade studietid" har selvfølgelig lidt samme skæbne, som mange andre programmer fra vores gamle pc'er, noget man først finder ud afnår man skal bruge det, og nu jeg tænker, så er det vist helt tilbage fra den forrige...... puha, det er mange år siden jeg har siddet oå skolebænken.

Men alfa og omega er, at vi er klar til at rykke, jeg dog ikke begyndt at pakke, men kunne godt ha' lyst. Vi brænder begge for denne drøm, og ligesom alt andet, ligger der altid forhindringer for Jesper og jeg, men vi har lært at leve med det!!!! Gid vi vandt i Lotto.......

Det skal kunne lade sig gøre.....

Hvor er det besværligt....

Jeg er i den heldige situation, ligesom mange andre danskere i denne tid, at jeg har fået skattepenge tilbage. En del af dem er øremærket til scrap, hvad ellers? og dollarkursen råber jo på at man scrapshopper overthere.... Jeg har siden, jeg var på Convention 1. gang ønsket mig et rigtigt godt værktøj til at skære cirkler mv. med og Linda havde det perfekte.


Nu når jeg endelig har pengene til det, er det ikke til at opdrive. Jeg har googlet det og får en masse hits og været inde på 1 million sider, men det sælges åbenbart kun ligesom Tupperware og den nærmeste konsulent bor i England...... Jeg har mailet til firmaet, konsulentet og oprettet en tråd på scrapshop, så må jeg se om det kan lade sig gøre, at blive den lykkelige ejer.


Hvis du tilfældigvis har set "Costum Cutting System" fra Creative Memories nogle steder, så kontakt mig endelig. Det ser forøvrigt sådan her ud:

Mollie og røster

Røster betyder bryster på Mollie-sprog. (Der er ved at blive lavet en Mollie-dansk-ordbog beregnet til mostre, fastre osv. )

Mollie går meget op i bryster for tiden. Det er jo ingen hemmelighed at Mollies mors barm ikke hører til de største og at hun går med bh, nogle gange en "push up". Mollie tjekker lige en gang i mellem ved at hive ud i blusen, og sige "Mor, røster på, Mollie røster på ikke" en anden flittig kommentar pigen har er "mor ikke røster på dag", tjah, hvad kan jeg sige.....

Farmor, der heller ikke har en stor barm, får også lige hevet ud i blusen, "Farmor røster?" I dag nede i vuggestuen har hun så også lige tjekket og kommenteret om pædagogerne havde taget deres "røster på", nogle ting skal man bare ha' tjek på når man er 2½ år. Så forbedered jer tøser, Mollie skal nok hive ud i jeres bluse også og lige få styr på størrelse af jeres "røster" bare så der er styr på det, vigtig viden "S". Hun må vel snart kunne spotte bh-størrelse også, ja, det er 85 c, så kan det være hun har fremtid i en lingeributik ?

Pigen har jo også nu konstateret, at der er forskel på pige og drenge, Far og Oscar er en ting og Mor og Mollie en anden, så er der også tjek på det også.

En anden ting pigen har tjek på, det er at der foregår en masse spændende for børnehavebørnene, når de "store" vuggestuebørn ligger inde på stuen og sover til middag. Pigen synes, hun skulle være med til det spændende frem for at sove, og hvad gør man så, når man hedder Mollie? Kravler ud af vinduet og håber på ikke at blive opdaget, selvfølgelig

Hun er en udfordring det pigebarn, men lige fra hun besluttede at trække vejret efter at hun blev født, har hun ville livet og helst i overhalingsbanen og det giver sommetider trætte forældre, men hun er jo en charmeprinsesse ud over alle grænser og vi er tit færdige af grin over hendes påfund.

Jeg er ikke lige klar over, hvor meget "fødselshjælperen" har en finger med i spillet mht Mollie, men hun er lige i hendes ånd!!! Men jeg er så taknemmelig for, at hun var med sammen med Jesper. Til dem der ikke kender historien, gik der et stykke tid (jeg er ikke klar over hvor længe) inden pigen trak vejret og kom på børneafdelingen sammen med farmand, jeg lå så tilbage på fødestuen med selskab af "fødselshjælperen" i nogle timer, tror jeg, ellers havde det været temmeligt ensomt. Nå, det gik godt og hun er en skøn pige, så det skal jeg nok stoppe med at jokke rundt i igen.

Jeg er så stolt...

... over min søn. Hans lærerinde har næsten lige ringet og ville bare fortælle at Oscar havde hovedpine i dag i skolen og derfor var blevet inde i frikvarteret sammen med 2 andre, de havde på eget initiativ vasket alle bordene med sæbe, hun synes tanken var så sød og god.

Det førte så til en længere samtale om Oscar, hun roste ham til skyerne og sagde, at han er så dygtig, kan læse rigtig mange ord og er rigtig god til at børnestave. Er der noget at sige til, at jeg har lidt svært ved at få armene ned? Glæder mig til at fortælle Jesper det, han er i forvejen næsten 3 meter over skuldrene af stolthed over Oscar. Lærerinden sagde også, at hun mente ikke der gik lang tid inden Oscar læste "flydende". Hold kæft, jeg er ved at revne af stolthed, er I klar over at det er vores "lille" store dreng????

Vi har lagt mærke til Oscars læsefremskridt herhjemme også, rigtig mange ord, prøver han sig frem med via bogstavlydene og når frem til det rigtige, men mangler nogle gange trykfordelingen, men det kommer...... skal jo lige lære de nye ord også.

Jeg har det fedt med, at Oscar kan li' at lave mange forskellige ting, han har hænderne skruet rigtigt på, har ikke 10 tommelfingre og hjernen er skruet rigtigt sammen. Alt foregår lidt periodisk med Oscar, nogle gange er det Lego, så er det træ og værktøj, klippe/klistre, perleplader, opgaver, han udvikler både hjernen og kreativiteten og har evner i mange retninger. Nogle gange er jeg bange for, at dette kan blive hans svaghed, forstået på den måde at han ikke får et specielt interressefelt, men jeg håber det kommer med alderen og at vi som forældre kan guide ham.

Lad mig sige det sådan, at jeg tror alle døre er åbne for Oscar i fremtiden, og det er så vores pligt som forældre, at han har et trygt og godt bagland. Vores klare holdning herhjemme er, at han får nogle gode "studievaner", at skolen og lektierne er noget man passer, at man er pligtopfyldende og har orden i tingene, gør sit bedste og drengen er allerede klar over at "øvelse gør mester".

Eneste krav fra forældrenes side er, at han får en uddannelse, underordnet hvad, det han brænder for og han er tro mod sig selv.

Et mix af Jespers og min hjerne, det optimale, vi har en rigtig god dreng, for han har absolut også det sociale og sit selvværd. Han kan sige fra, har sin egen mening, tør være sig selv og har en fornuftig retfærdighedssans og accept af alle. Som han selv sagde, da en pige fra klassen blev drillet pga bl.a. briller, "jamen, hun er jo vores ven, hvorfor driller de hende" og sådan har Oscar det med langt de fleste. Det er fandme dejligt, at have en vellidt søn, som selv drengene fra 2. klasse vil lege med......

Har lige læst...

..en artikel på BT og jeg fik helt tårer i øjnene. En pige havde sendt et brev sin døde mor på Paradisvej i Himlen. Posten havde returneret det med "ukendt" adresse og en bøde for manglende frankering. Hvorfor kunne de ikke bare være lidt kvikke og beholde brevet og lade pigen blive i troen på at det var nået frem.....

Månedspakke...

Ja, så kom der månedspakke fra shoppen igen, så jeg skal snart prøve at farvelægge papir. En æske med akvarelblyanter, jeg glæder mig til at prøve . . . , jeg er altid gået i panik , når det har drejet sig om at tegne og male, men det bliver sjovt at prøve.

I lørdags var vi lige forbi shoppen på vej hjem fra Vestsjælland, og Jesper var med inde for første gang..... (så så han hvor vores sparepenge er placeret). Jeg fik købt ind til invitationerne, et par dies til tangen, og så ellers kun noget af det kedelige, lim, stempelrens osv.

Vores drømmehus...

... så vi igår, hold op hvor var det fedt og den rene idyl. Stråtag, lystdrift osv., alt hvad vi har drømt om på et sted. Vi var parate til at underskrive papirer med det samme, men måtte være lidt fornuftige, det kræver jo et arbejde.....

Men jagten efter jobs er for alvor sat i gang, hold op hvor jeg håber det lykkedes, jeg har aldrig været mere klar til at tage springet.....