onsdag den 31. oktober 2007

Mit konkurrencebidrag

Konkurrencen er slut, desværre ingen placering, men jeg er glad for dette LO.

Det er er Jesper, der har placeret blomsten.

Billederne er taget i sommers i Tyrkiet, hvor der hver aften var minidisco for børnene, Boogie Woogie, Old Mcdonald osv. Ham der holdt børnene i gang, var så god at vi blev nødt til at købe cd'en, så den danser vi indimellem til herhjemme. Mollie havde lidt svært ved at følge med, men hun gjorde sit bedste, tullede lidt rundt og hyggede sig.


En feriedag

Ja, jeg har en feriedag i dag. Mollie er jo forkølet, og de vil ikke have hende i vuggestuen. Vi kørte far på arbejde i morges, og kørte så lige forbi arbejdet, da en rigtig god kollega havde sidste dag i dag og jeg jo først fik lavet kortet i går aftes.

Samtidig ville jeg også lige gi' en krammer og sige ordentlig farvel og held og lykke. Det blev så til 1½ time, da jeg også lige skulle have gjort gavekassen op, som bliver delt ud på os der er tilbage. Jeg synes godt nok det er trist, tænk at smadre så god en arbejdsplads på en fusion, hvor det hele bare går ned ad bakke i øjeblikket. Der er mange der siger op for tiden, 2 stopper til den næste første, så gang i kortproduktionen er der.... Fik at vide i dag, at vi skal flytte til Virum mellem jul og nytår, godt jeg har fri der.
Mollie hyggede sig fint derude, croissanter og et stempel, hun er helt rød på fingrene.

I går var en forvirrende dag. Aflevere Mollie og Oscar, på arbejde, hjem og hente Mollie efter 1 time, til Helsingør og hente hendes støvler, købe et par kalendergaver i 10 kr butikken (når nu vi var derinde), handle ind, købe en buket til min kollega, hjem med tingene, køre Mollie over til Mormor, på arbejde igen, hente Oscar, pakke fodboldtøj ( og ja, mor glemmer de forbistrede benskinner, der er en grund til jeg ikke spiller fodbold), over forbi fritten igen (havde glemt tasken), køre til fodbold, hente Jesper....., det var den dag, fik godt nok kørt lidt kilometre. Jesper hentede så gudskelov Oscar, og Mormor kom med Mollie.

I dag ser Mollies og mit program nogenlunde ligesådan ud, vi skal nå at handle, møde i banken, hente Oscar og Jesper og lave mad.

Har jeg tid til at arbejde fremover???? Nå, ja, jeg skal lige have skrevet en ansøgning også, lagt tøj sammen, ryddet op, vasket tøj......

Halloween...

.. er en af de amerikanske ting sammen med Valentine, der er boykottet herhjemme. Oscar om så hjem i mandags og fortalte at de havde klippet edderkopper i skolen til Halloweenfesten. Halloweenfest? Der var lige noget vi havde misset, og drengen var dybt ulykkelig. Mor fik kigget skoletasken igennen, fandt et referat fra et forældrerådsmøde, med en masse datoer og arrangementer plus at vi skulle ha' betalt 100 kr for et par uger siden til klassekassen..

Puha, en mor med meget dårlig samvittighed fik ringet til ham, der står for bankkontoen, men der var kun 11, der havde indbetalt, så han syntes jeg skulle droppe den dårlige samvittighed, han var også så flink at sende mig invitationen til Halloweenfesten elektronisk, så nu skal vi alle 4 til Halloweenfest på lørdag ovre på skolen og Oscar er lykkelig

Gode råd til udklædning søges, det skal helst ikke koste noget videre......

mandag den 29. oktober 2007

Regninger, regninger og atter regninger.

De vælter ind i øjeblikket, og jeg hader det. Først skyhøje telefonregninger, så "husleje" for den 1½ uge Jesper var væk fra os, så til hjælpen, reperation af bilen, ekstra elregning og bilen skal have nye vinterdæk, det går rigtig godt Jeg taper snart brevsprækken og mailen fast.

I går sad vi og gennemgik økonomi, jo færre penge vi har, jo flere ser det ud til vi bruger og jeg aner ikke på hvad, jeg synes ikke vi får noget for dem, jeg hader det...... :-( Men fremover skulle det gerne køre lidt bedre....

Det koster altså, når man har været lidt sløv med madlavningen, og købt junkfood, snoldet på tanken, det kræver sukker at undgå en vinterdepression, jeg burde ikke være i farezonen med alt det jeg har spist osv.

Hvilken start på en mandag...

Så det blev det mandag, og Jesper skulle starte på arbejde igen i morges. En lidt fortravlet morgen, vi havde jo lige vænnet os til at vi ikke alle sammen skulle afsted. Så regnede det selvfølgelig, og hvor var det nu lige Oscars regnbukser var? Nå, Oscar kom afsted til skole og Jesper og jeg kørte ned med Mollie, hun er en selvstændig lille dame, mi sel, så det tager sin tid, specielt da hun ikke kunne få den ene sutsko på, Mia og Mollie har de samme, og de var lige blevet parret forkert, så den hun prøvede at få på var adskillige numre for lille. Så gik det afsted til HElsingør med Jesper og så til Humlebæk, jeg nåede at være på arbejde præcis 1 time, før de ringede fra vuggestuen, snotten væltede ud af Mollie og de kunne ikke bruge tiden på at tørre næse hele tiden.

Da jeg hentede Mollie opdagede jeg at hendes spritnye støvler til 500 kr var gået i stykker, tjekkede at jeg havde kvitteringen i pungen og så afsted til HElsingør, møg irriterende, de bliver lavet i morgen, da hende der gør det havde fri idag og vinterstøvler i str. 25 er udsolgt. Det var jo en af grundene til at vi købte både overtøj og støvler i september.

Så hen til bilen med Mollie på armen, da de jo beholdte støvlerne...Først var vi dog lige på cafe, og fik en kop kaffe og en isdessert, rigtig hyggeligt, det er så sjældent jeg har gjort det med Mollie, medens Oscar tit har været med.

Nu spekulerer jeg lidt på hvor længe jeg skal holde hende hjemme fra vuggestuen måske hele vinteren, for børn i den alder har vist konstant snotnæse....

søndag den 28. oktober 2007

Tisse på toillettet

For et par uger siden satte jeg Mollie på toilettet, da jeg kunne se på hende at hun skulle lave stort, hun så meget forundret ud i ansigtet, da hun så der kom nået ud.

I denne weekend har hun været på toilettet et par gange, hun har set en af os andre, hevet bleen ned og sat sig op og der er kommet en tissetår hver gang. Der går nok ikke så længe inden hun bliver renlig, vores store dygtige pige.

Flæskesteg på tilbud

Forleden købte vi en kæmpe flæskesteg på tilbud, og inviterede Tania og Bo med unger på middag lørdag aften, da de borlidt intermistisk i i øjeblikket. Dvs. "komfur" i campingvogn, opvask i badvogn osv. De var lykkelige for et ordentligt måltid mad uden alt det besvær, og flæskesteg smager nu altid godt.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, børnene legede, vi fik et par øller, Tania og Bo fik set vores drømmehus (Mullerup Strandvej) og syntes ligesom os, at det er et hus med muligheder og lige til at gå til og vi fik sludret.

Mit forhold til Tania har i perioder været anstrengt, vi har været gået fejl af hinanden mange gange, men de sidste par år er vi vist begge blevet klogere og har det faktisk rart og hyggeligt sammen og respekterer hinanden. Det er egentligt rigtig rart, vi er forskellige ja, men respekterer hinanden ud fra det.

Jeg håber, der kommer flere af den slags aftener, vi sås ofterer før vi fik børn, men nu er de efterhånden så store og leger sammen og hygger, at det er blevet meget nemmere.

torsdag den 25. oktober 2007

Nye muligheder...

Efter en hård dag, møde hele eftermiddagen, er jeg temmelig bustet. Så jeg får ikke scrappet i aften. På arbejdet ser det ikke for lyst ud, vi skal sikkert flytte til Virum midt i januar og sidde i en ikke optimal og midlertidig løsning i op til et år.

Da jeg var på vej op af trappen herhjemme ca 17.15 stod Jesper og ventede med en dame i telefone, der ville tale med mig.

Et større dansk revisionsfirma, som jeg for lang tid siden sendte en ansøgning, vil gerne have mig til samtale. Hun var nystartet chef i den afdeling, der tager ud til kunder og bogfører, så vi skal tales ved om 2 uger, når hun har fundet sin plads og fundet ud af deres behov og jeg lige kunne nå at tænke det igennem. Hun var ked af , at ingen havde svaret på min ansøgning noget før og ville hellere ringe end at skrive et brev, så det blev lige ½ times snak.

Jeg vil maile til hende i weekenden, det lød som et job jeg rigtig godt kunne tænke mig og rigeligt med udfordringer, samtidig er det ikke et dårligt sted at få foden indenfor. Et vidensmekka uden lige....

P.S. Det er i Slagelse, så Mullerup Strandvej kalder....... Der har vi set et andet drømmehus, der er billigere og har en pænere tilstandsrapport end Morten Korch-huset. Pudsigt nok har Svigermor lært at svømme på stranden det ligger ved og cyklet op og ned ad vejen.

tirsdag den 23. oktober 2007

Mit scraphjørne....

Ville lige vise jer, hvordan det ser ud nu. Hylden sidder fast og jeg fik lige ryddet hurtigt op efter at have lavet mit konkurrencebidrag færdigt. Når jeg er i gang er alle kurvene også igang og bordet er næsten for lille ( bruger gulvet også) og Jesper ryster på hovedet.


Jeg uploader mit 1. konkurrencebidrag, når stemmefristen er udløbet. Jeg blev selv rigtig tilfreds og Jesper satte den sidste blomst på. Den 2. konkurrence er der frist på fredag, så det håber jeg at nå...., har kigget på skitsen og har lidt ideer.



Dette her fik jeg lavet forleden, det er helt samme stil som det af Oscar, da billederne er taget på samme tur til Stranden. Det her er der bare kommet lidt mere dims på, da jeg havde lidt for mange tommelfingre, da jeg lige havde brugt stempelfarve, og det grisser. Så det var mere af nød end af lyst, men jeg blev ok tilfreds med resultatet.






Unchained Melody

dansede børnene og jeg rundt til medens vi lavede spaghetti og pølser, dejlig nem mad. Jeg elsker den sang og oplevelserne bag. Det er lang tid siden jeg har haft fat i cd'en ( en blandet en med filmmelodier), læste så lige at den er fra Ghost. Det vidste jeg egentlig godt, men har aldrig tænkt over det.

Og her er det så tingene går lidt i ring, for jeg elsker også filmen. Sidst jeg så den var Mollie ganske lille, havde endnu ikke noget navn, og jeg sad i venteværelset hos vagtlægen med hende. På skærmen viste de Ghost, passede mig fint, da der ikke er så meget andet at lave på HElsingør Sygehus en lørdag aften. Demi Moore hedder i filmen Molly Jensen, og Jespers ungkarlenavn er Jensen, og herhjemme har man altid hedder Umulius Jensen hvis man har været lidt småhysterisk. Derefter kunne Mollie bare ikke hedde andet end Mollie.

Tingene hænger sammen...... og denne ring blev lige sluttet for mig idag.

En tom fornemmelse...

Jeg var hele vejen i Slagelse idag til jobsamtale. Inden og på vejen dernede var jeg overbevist om, at når jeg trådte ud derfra vidste vi i hvilken retning vores liv ville gå. Enten ville jeg føle, det job må jeg bare ha' eller også sikke en flok klaphatte.

Men jeg har ingen fornemmelse overhovedet.

Det var den korteste samtale jeg i mit liv har været til, max 20 min, de sidste stykker jeg har været til har taget min. 1 time. Samtidig har jeg slet ingen fornemmelse, så jeg føler bare tomhed og det er underligt.

mandag den 22. oktober 2007

Forbindelse røg igen...

Oscar havde fået lov til at spille gratisspil her til aften, selvom jeg skulle finde ud af hvordan jeg kommer til Slagelse i morgen til samtale og hvad det egentligt var for et job jeg havde søgt. Men det kunne jeg jo bare gøre senere, no problem.

Men forbindelsen til nettet røg, så er man altså bare på den. 2. gang på 1½ uge og det er selvfølgelig uden for hothjæpens åbningstid. Så var gode råd dyre, men tak for hjælpen Jette, hun fandet det hele, printede og leverede.... super service.

Hvor er det irriterende at man bliver afhængig af at nettet virker, hvad gjorde man før i tiden? En tyk køreplan og krakbøger i alskens udgaver, samt utallige udklip fra aviser, ja, jeg er netafhængig?

Men nu virker det igen, så længe det vare 7-9-13, jeg har fået tjekket jobannoncen og jo, det lyder som et job jeg gerne vil have.

I morgen skal jeg skifte simkort i min telefon i følge telefonselskabet, og lur mig om ikke noget går galt, udover nettet har jeg svært ved at undvære min mobil, det skal bare virke, det er det jeg betaler for. For jeg lost når det ikke gør...Hvornår var det lige jeg blev så afhængig? Det er vist sket gradvist over de sidste mange år.

Hovedpine

De sidste 3 dage står lidt i en tåge. Jeg er træt af mit hoved, er endelig sluppet for smerten efter 3 dage, hvilken befrielse.

Lidt min egen skyld, jeg kan bare lade være med at ligge vågen hele natten til lørdag, fordi Jesper er ude. Han er så sød ringer jævnligt og afgiver stemningsrapport. Han ved godt hvordan jeg har det og vi kan jo ikke bare bure os inde os 4 resten af livet. Men den nat uden søvn (også det hormonelle) udløste hovedpine, så jeg har ikke bestilt andet end at sove og tage piller siden lørdag morgen.

Lidt i 8 i morges ringede jeg til kiropraktoren, hun havde tid 8.10, så Mollie er aldrig blevet afleveret så hurtigt i vuggestue og jeg kom til tiden. Hun knækkede min nakke, men det tog ikke det hele, så hjem og tage en lur, stadig hovedpine, så en af svigermors stærke, den hjalp.... hvorfor startede jeg ikke med det.

Nogle gange når jeg har haft hovedpine i lang tid, er jeg overbevist om at der må være en svulst og jeg ville kunne fortælle lægerne lige nøjagtigt hvor de skulle skære for at få den ud..... Det værste jeg ved er hovedpine, den tapper bare for al energi, man snerrer osv. Jeg vil meget hellere have ondt i armen!

Men vores børn har været de rene engle. Lørdag morgen hørte jeg dem først 10,30, jeg aner ikke hvornår de er stået op, men de var stille og søde, havde dog fundet slikket og hygget, men lige der var det helt ok. Jeg lagde mig på sofaen og hvilede, og de tullede bare rundt og legede lige så stille, så er de altså bare ved at være store.....Om eftermiddagen tog vi alle 4 en rigtig lang morfar på 3 timer, allesammen i mors og fars seng, hyggeligt, men trangt og tiltrangt.

Jeg havde ellers store planer for weekenden, men min seng og jeg har sjældent tilbragt så mange timer i hinandens selskab. Jeg havde sat mig for, at skulle lave i hvertfald 2 lo'er, et til sktsekonkurrencen i scrapshop og et til dreampapers, men jeg har stadig et par dage at løbe på... Jeg skulle også ha' ryddet op i mit klædeskab og diverse andre skabe, vi har et oprydningsflip herhjemme lidt feng shui agtig, alt overflødigt bliver smidt ud,men alt det er jo ikke rendt nogle vegne, dessværre.

torsdag den 18. oktober 2007

Ny pakke

Jeg fik en pakke fra Annettes papir og stil idag. havde en rabatkupon fra convention jeg hellere måtte bruge. Så jeg har fået flere blomster og brads, vidunderligt.

Når mit abonnement hos Scrapgoods snart udløber, skal jeg prøvet et fra Mosh-posh, prøv lige at tjek deres månedspakker, de ser rigtig fede ud.

Jeg tror jeg har scrapting til resten af livet efterhånden, men der så mange fede ting, der ikke bare er nice to have men have to have.

Jette, skal du ikke snart tage nogle flere billeder? Jette og jeg har et perfekt samarbejde, hun tager billeder, jeg scrapper dem.

Jeg har lagt link ind på butikkerne, så tjek dem lige ud.....og husk scrappartyet d. 16. nov.

Hvis jeg ikke har fået inviteret alle jeg kender, så holder jeg scrapparty d. 16. nov. kl. 19, hvor du kan lave en make-and-take, skriv en mail hvis du har lyst til at komme, det er ikke af ond vilje, hvis jeg har glemt nogen, det er bare fordi hjerne kører lidt i slowmotion og lidt for ofte er på standby

Rengøring

Jesper går sygemeldt p.t. og jeg kunne godt vænne mig til, ret hurtigt endda, at han var hjemmegående husfar..... (hvis bare jeg tjente lidt mere og vi ingen gæld havde). Efter et par dages sløvhed er her både blevet vasket tøj, lagt det tørre sammen, støvsuget.

Ja, efter alt det vi har været igennem de sidste par måneder, har vi prioriteret hinanden og børnene frem for rengøring, og det sætter sine spor.

Støvsugning bør ske jævnligt når man har børn, der spiser chips og popcorn!!!!

Svigermor skulle være kommet og gjort hovedrent i denne her uge, men hun er desværre syg. Fremover har vi valgt at betale hende for at komme jævnligt at gøre rent indtil vi begge er helt på toppen igen. Jeg glæder mig, er der nogle der kan gøre rent er det hende.

Eftersom Jesper havde vasket og støvsuget, fik jeg pudset billeder mv, noget af det der altid bliver sprunget over, når man har 2 børn, der render i rumpen på støvsugeren.

Jeg elsker et nyrengjort hjem, der er så rart at være og jeg bliver i langt bedre humør og kreativiteten stiger. Så svigermor skynd dig at blive rask..... for der går nok ikke kænge inden her trænger igen.

Det er egentligt lidt unfair, vi er aldrig under sengen, men støvet finder derind og det finder ind og lægger sig de mærkeligste steder, oven på skabe, i lysestager, på blomsterblade, lamper, you name it, selv hvis ikke man er hjemme bliver der beskidt.... jeg undrer mig, støv burde aldrig være opfundet.

En anden ting, jeg har fundet ud af med årene (jeg er jo ved at være en gammel kone) er, at min evne til at rydde op og gøre rent hænger meget sammen med min sindstilstand og hvor meget kaos der er i mine tanker. Det sidst stykke tid har tankerne været kaos, og dem har jeg haft svært ved at struktrurere og så kan jeg heller ikke få struktur på hjemmet og en oprydning og rengøring kommer jeg ingen vegne med, er jeg derimod superglad og ingen synderlige ting at spekulere over går det som en leg og tager ingen tid, det er noget underligt noget.

Er stadig jobsøgende

Jeg sagde "nej tak" til jobbet som revisorassistent, der var for mange fejl i kontrakten og pensionen manglede, og det er altså rigtig mange penge om året og endnu flere hvis man påtænker at være et sted 5-10 år.

Så jeg søger videre medmindre jeg får det job i Slagelse, jeg skal til samtale til på tirsdag.

Som vi lige har talt om ved middagsbordet, så er det nok den største omvæltning næst efter at gå fra hinanden, og det sidste har vi prøvet og det kommer ikke til at ske igen.

Men der er mange overvejelser, mormor, farmor og moster er ikke lige i nærheden, det bliver svært at kigge forbi veninderne en hverdagsaften til kaffe osv., men der er kortere til Fyn når der er scrapconvention.

Annette er i tænkeboks igen.

onsdag den 17. oktober 2007

bryllupsdagen, fortsat

Vi fik afleveret 2 børn, der var godt oppe at køre hos moster i går aftes, jeg har ikke hørt endnu hvordan det er gået!!!!

Vi skulle jo ud og spise, men det er altså ikke sådan lige til, når der er efterårsferie i Danmark. Der var helt fyldt på Vivaldi, så vi endte i en restaurant oppe ved torvet, og den var faktisk rigtig god, lækker mad, rødvinen kunne være bedre og god betjening, det var halvdyrt, men vi havde fortjent det og havde en rigtig dejlig aften.

Når man har børn er det lidt underligt, at være ude at spise alene, man er ikke "beskæftiget med " hele tiden at sige "spis nu", "sid stille", redde mælken fra at vælte, men roen, den er skøn.

Kort efter vi havde sat os spillede de Unchained Melody, jeg kan huske 1. gang Jesper sang den for mig, vi havde ikke kendt hinanden særlig længe, siden er den blev lidt af et "symbol" og Jesper havde den selv med til DJ'en til vores bryllup.

Efter middagen lejede vi film, borderline, rigtig god. Vi har aldrig været til at tage i biffen, hellere ligge hjemme på sofaen. Det var simpelthen en perfekt aften.

Tak for i går aftes Jesper, det var dejligt at du ville fejre dagen med mig!.

Lonely rivers flow to the sea,
to the sea
To the open arms of the sea
Lonely rivers sigh, wait for me
Wait for me
I'll be coming home,
wait for me

Oh, my love, my darling
I've hungered for your touch a long lonely time
And time goes by so slowly
And time can do so much
Are you still mine

I need your love
I, oh I need your love
God speed your love to me

Lonely rivers flow to the sea, to the sea
To the open arms of the sea, yeah
Lonely rivers sigh, wait for me
Wait for me
I'll be coming home, wait for me

Oh, my love, my darling
I've hungered, hungered,
for your touch a long lonely time
Time goes by so slowly
And time can do so much
Are you still mine

I need your love
I, oh I need your love
God speed your love to me

tirsdag den 16. oktober 2007

Bryllupsdag

I dag har vi været gift i år og jeg er lykkelig, min søster passer børnene i aften så vi skal ud og spise.

Efter at have været lidt depri, er jeg på vej i den rigtige retning. Men vsom Jesper siger, så er jeg jo kun et menneske og jeg ville være unormal, hvis ikke jeg reagerede efter det vi/jeg har været igennem.

Forleden sad jeg og læste sms-beskeder fra dagene, hvor Jesper vendte tilbage. Onsdag d. 15. aug. hvor han var sammen med børnene og jeg var til komsammen med arbejdet, kom der mange beskeder og ud af dem kunne jeg læse, at han fortrød. Da jeg kom hjem småberuset sent på natten fik jeg et ordentlig kram. Jeg var som nyforelsket, men også lidt skeptisk. Meget lort skete de følgende dage og det gjorde ondt, men Jesper havde lyst til at blive og blev. 1½ uge nåede Jesper at være væk.

I går aftes lå jeg på sengen og tænkte det hele igennem. Jeg synes det var stort af Jesper, at erkende efter så kort tid og efter at have været så besluttet, at han havde begået en fejl, måske uoprettelig, jeg kunne lige så godt ha' sagt smut makker. Der er sket mange ting siden både skidt og godt, men jeg er lykkelig og fortryder ikke et sekund mit valg. Da jeg blev vækket af mine tanker af begge børnene, der kom og gav et kram opdagede jeg, at jeg havde tårer i øjnene, men for en gangs skyld glædestårer. Jeg elsker både Jesper og mine børn.

Derfor glæder jeg mig kolossalt til at vi skal ud og spise i aften sammen, det kunne lige så godt være gået den anden vej, hvis jeg Jesper ikke turde be' om at komme tilbage eller jeg havde afvist ham, den situation tør jeg slet ikke tænke på.

Som jeg aftalte med Oscar i går på sengen, så samler vi kun på gode ting nu.

søndag den 14. oktober 2007

Mit scrappehjørne er færdig indtil jeg finder på mere

En tiltrængt afslappet weekend, det er godt nok lang tid siden jeg har sovet så meget. Jesper tilbød at stå op både lørdag og søndag med børnene, så jeg kunne få hvilet ud, hvilket jeg naturligvis ikke afslog. Lørdag sov jeg til kl 11 og idag blev jeg godt nok vækket 9.40 (aftalen var kl. 10), for vi skulle have sat hylder op både over mit scrappebord og på Oscars værelse og man må kun bore meller 10 og 12.

Jepser var gået i gang med at forberede hullerne, da han opdagede at der ikke var flere rawplugs (hvordan staver man det ord?) og så var gode råd dyre, men Silvan havde heldigvis søndagsåbent, så han stod derude som den første kunde og ventede på at dørene åbnede.

Og så er der ellers blevet boret igennem, dvs. masser af huller og ikke igennem væggen som det ofte er sket. Mit scraphjørne blev færdigt, vasket af og ryddet op, herligt. Der mangler lidt på Oscars værelse, som bliver færdigt i morgen.

Her for en time siden overtog jeg Jespers plads ved computeren, og hvad skete der. Alle mine scrapting væltede lige ned i hovedet på mig, hold op et chok jeg fik. Hylden er så efterfølgende blevet sat lidt bedre fast, men dem der kender Jespers temperament, vil nok være enige med mig i, at det var godt "lortet" ikke faldt ned et par minutter før.......

Vi har virkeligt fået udrettet noget. Fredag gik Jesper amok inde i soveværelset og fik støvsuget under og på sengen, skiftet sengøj og støvsuget bag natbordene, gu' ved om det er derfor jeg har sovet så godt?

Men min mange timers søvn er nok også fordi, det har været tiltrængt efter det psykiske pres, der har været det sidste lange stykke tid, her tænker jeg på efterdønningerne og arbejdet. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at bryde sammen, jeg var tæt på ikke at kunne rumme mere....Men efter denne her weekend føler jeg mig styrket.

fredag den 12. oktober 2007

Jagten på lykke...

... så vi i går på vores nye dvd-afspiller. Fantastisk film, som bør ses. Den handler om en far, der bliver alene med sin søn og hans kamp for at gøre det bedste for sønnen. Han kæmper for sine mål i livet, sønnen, job, et sted at bo. I 6 mdr. er han praktikant i et vekselere firma uden løn, dette for at blive til mere en sælger, han må gå fra hus og hjem, overnatte på offentlige toiletter, hjem for hjemløse osv. Men aldrig mister han fokus på at nå sine drømme, få en uddannelse og dermed et job og alligevel har han overskud til at sætte sønnen højest. En rigtig stærk film.

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg begyndte at stortude, da sønnen spurgte om det var hans skyld moderen flyttede. Det relaterede lige lidt for meget til et spørgsmål jeg svarede på for 2 mdr siden..... Heldigvis er tingene ændret, nu skal jeg ikke ud og jagte lykken, jeg har den inden for hjemmets 4 vægge og tro mig, jeg vil værne om den.

Jeg beundrede faren i filmen, tænk at rumme det overskud og indeholde den fightervilje!! Men også en film, der ramte lige ind i mit hjerte efter det vi har været igennem

onsdag den 10. oktober 2007

offdag

I mandags var Jesper og jeg hjemme begge 2 uden børn, han med stærke rygsmerter og mig med "migræne". Fed dag, vi spiste morgenmad og fik en rigtig god snak om vores liv, hvad der er sket, hvad der skal ske, hvor vi er lige nu, rigtig godt for mig, det satte virkelig nogle ting i perspektiv. Det var fedt, ingen af os var trætte efter en arbejdsdag, ingen børn der forstyrrede, så det kunne tage den tid det nu tog.

Jeg kan mærke, at der er flere og flere ting, der falder på plads i mit hoved, og Jesper har udvist super tålmodighed, for min hjerne kører vist lidt på standby indimellem, jeg har et behov for at få gentaget tingene rigtig mange gange med nogle dages mellemrum, og jeg har virkelig svært ved tiden, det flyder sammen og jeg kan ikke rigtig holde styr på hvad, der er sket hvornår, frustrende. Hovedsagen er at vi får ryddet mange ting af vejen, stadigvæk, Jesper stunt har givet længerevarende efterdønninger, men det burde ha' fået en ende efterhånden. Vi får snakket, er åbne og ærlige, tålmodige og kærlige (og er blevet gode til at lave lektier!!!), er det ikke det vigtigste?

Og hvor heldig har man lov at være, pakkeposten kom med månedspakken fra scrapgoods, USA, så mange fede ting, rigtig lækkert papir, flotte stempler og rigtig fede dimser.

Og så lige en morfar på 5 timer, hold op hvor vi må ha' trængt.

tænke tænke tænke

I dag startede ud som en rigtig møgdag. Orienterede formanden om status på mødet i går, han var chokket og jeg ødelagde vist hans dag...... Så kørte tingene slag i slag, men jeg kørte hjem ved frokost tid, min hjerne kunne simpelthen ikke rumme mere. Jeg kan ikke længere gennemskue hvad der er det rigtige at føre, og det irriterer mig grænseløst.

Så begyndte de mere positive ting at ske, 2 henvendelser om at de vil se mig til samtale....Et i Fredensborg og et i Slagelse. Det er så d. 16. okt og d. 22 okt. Det satte lige gang i en snak om hus og drømme igen, en masse praktisk og Jesper har siddet og kigget på endnu flere huse i det område.

Sidst på eftermiddagen var jeg nede og hente min kontrakt, der er en del fejl i den, og en ting, som jeg ikke lige er klar over om det er en bevidst fejl, vi er så at sige enige om lønnen, men jeg krævede den plus pension, han har skrevet den uden, og det er altså temmelig mange penge skulle jeg hilse at sige. Lidt ærgerligt, for jeg var fast besluttet på at skrive under dernede, hvis vi var enige, hvor jesper endnu engang er lidt klogere og bad mig tage den med hjem til gennemlæsning, heldigt for mig. Så nu er jeg tilbage hvor jeg startede......

tirsdag den 9. oktober 2007

En hyggeaften

En gang da vi 3 ungdomsveninder mødtes var undskyldingen håndarbejde. Nu behøver vi ingen undskyldning. Det var en rigtig god aften, det er lang tid siden jeg har grint så meget..... især over hvad der kan foregå medens ungerne ser disneysjov, der kan man altså nå at få styr på nogle ting.

Vores venskab har ændret sig og alligevel ikke, teenageårene, de første kærester, børn, parforhold, sex vi har efterhånden været det hele igennem og det synes jeg kun har styrket vores venindeskab og fortrolighed.

Jeg vil ikke undvære jer for noget i verden, i er de bedste.

Jobsituationen

Så er jeg nået til afklaring!

Efter adskillige opringninger til Handelsskolen, fik jeg klarhed over min uddannelsessituation. Jeg mangler 2 fag for at afslutte HD-1-del, jeg frygtede at mine fag var blevet for gamle, så det er overskueligt.

Min kollega og jeg var så til møde med vores kommende kollegaer, og efter max 10 min besluttede jeg mig for at dem kan jeg ikke arbejde med. Jeg har hverken faglig eller menneskelig respekt for dem, det var så usammenhængende, vævende, nedværdigende, så det kan jeg ikke. Jeg argumenterede på en saglig måde, men jeg når ikke ind med fornuft, som den nye direktør sagde "fusion er en billig overtagelse" og det hænger jo sammen med at det er deres politik og medarbejdere der bliver nøglepersoner, vi andre er et nødvendigt onde i en overgangsfase. Så mine dage i TNS er talte.....Jeg går igang med at rydde mit skrivebord for sager i morgen.

Jeg har så snakket med det nye job og skal derned i morgen kl 17.00 til samtale nummer 2 og en kontrakt, så prøver jeg det. Det ligger jo dejligt tæt på, og når jeg har min uddannelse og erfaring derfra står jeg rigtig godt. Men den afhænger stadig lidt af lønnen (guld koster) ellers fortsætter jeg min søgning, de må ha' brug for guld et sted.

mandag den 8. oktober 2007

Jeg har fået tilbudt job....

Jeg har fået tilbudt jobbet som revisorassistent. Jeg skal ned til endnu en samtale hvor jeg vil få kontrakten udleveret, og få at vide hvad lønnen er, nok så væsentligt.

Jeg er jo så lige gået i tænkeboks. For har jeg overskuddet til at færdiggøre min HD? JEg droppede jo ud af HAndelshøjskolen, da Oscar var lille og Jesper fik natarbejde, og nu har vi altså 2 børn. Det skal så siges , at Jesper har ændret sig ekstremt siden Oscar var lille til det bedre, så det skal nok gå, men tiden går jo fra scrapbooking. Jeg ved, at Jesper idag vil støtte mig i min uddanelse og jobvalg uanset hvad jeg vælger. Jeg er i tvivl med uddannelsen, tiden og bliver usikker på om jeg kan stå distancen, selvom jeg efterhånden har bevist at jeg kan hvad jeg vil.....

Jeg vil savne taxabranchen enormt, en fed branche, hvor der er knald på hele tiden, mange gode historier, meget kontakt til vognmænd og kunder, ekstreme gode kollegaer, men Taxa Nordsjælland er jo snart en epoke, der er forbi, så det vil aldrig blive det samme.

vægt

Vægt er noget underligt noget. De fleste har for mange kilo og kæmper, jeg har for lidt kilo og kæmper den modsatte vej.

Jeg har tabt mig en del i august og har svært ved at få dem på igen, selvom jegspiser alt det man ikke skal, kager, chips, chokolade, cola...you name it.

Jeg går ikke så tit på vægten og regnede faktisk med at jeg havde taget det tabte på, efter jeg er begyndt at sove bedre og spise regelmæssigt igen. Gik så på vægten i morges, efter en kommentar fra en pædagog i fritidshjemmet om at nu nåtte jeg ikke tabe mere og efter Gitte's = Kvittevit's kostforedrag om opvaskevand mm i busturen, den står på nøjagtig det samme.

Irriterende, Linda har lovet mig et par kilo, men kunne de så ikke bare sætte sig på barmen, det er altid der de ryger først og når de kommer på sætter de sig på bagdelen....

søndag den 7. oktober 2007

Taskekort

Vil lige vise, dette her også. Jeg lavede det til en kollega, der skulle til rund fødselsdag, jeg synes simpelthen det blev så godt og det blev vel modtaget.



Vejledningen til tasken kan findes ved at søge på taskekort i srapshops forum, så kommer der er en tråd op, hvor linket er.

lørdag den 6. oktober 2007

Hjemme fra convention




Min nye tote ! Er den ikke fed, jeg har ønsket mig en så længe og kom så til at købe den idag, der kan bare være rigtig meget i den. Af andre indkøb var papir, blomster, rubons, stempelfarve, 1 die, så jeg fik begrænset mig.











Puha, jeg er træt efter en rigtig skøn dag i kreative scraptøsers selskab. Vi mødtes inde i Dreampapers i morges til fælles bustransport til Ryslinge (Fyn). Bussen var trang og jeg tror ikke lige chaufføren havde taget højde for, hvor meget man skal have med til scrapdag. Men snakken og latteren kørte fra første meter.



Conventionen gik som det plejer, kaffe, ose, shoppe, finde ting frem, shoppe, kursus (kreativ håndskrift), kigge på to stykker papir, frokost, hvor har jeg gjort af limen, ose, shoppe, kaffe, scrappe, shoppe, scrappe, kaffe, scrappe, pakke sammen og så er 9 timer fløjet afsted.



Så gjaldt det om at få logistikken til at passe til busturen hjem, for 13 tøser på convention har mere med hjem end de havde med og er en del fattigere. Det gjorde det ikke bedre at Annette fra Dreampapers kulle have varer med hjem til forretningen, det var trangt, der kunne ikke proppes mere ind i den bus.



Jeg fik lavet 2 lo'er, rigtig gode syntes jeg selv, de bliver uploadet, når jeg har fået lidt søvn, for nu er det snart putte godnat. Kom i seng 2.30 i nat og vækkeuret ringede klokken 5, så den har krævet meget kaffe idag, og nu kan jeg snart ikke se ud af øjnene.



Jeg vandt forøvrigt en præmie til en værdi af 800 kr, den kræver bare at jeg anskaffer en maskine til 3000 kr, så den skal jeg have sat til salg. Jeg havde håbet, at jeg vandt maskinen i stedet, men den er på ubestemt tid, da vi har lidt for mange rigtig dumme udgifter pt. og jeg spare sammen til e alfabet tl quikutz, squeezeren, og jeg har et stort salg af kort i øjeblikket, da så mange stopper på arbejdet, så det nærmer sig.



fredag den 5. oktober 2007

Convention, igen

Så er der convention igen, jubiiii, jeg meldte mig til i marts måned og har glædet mig i ½ år. Havde bare lige glemt hvor tidligt man skal op, toget 6.03 på Espergærde st., det er tidligt på en fridag. Men som de sidste gange, så går det nok, jeg har efterhånden lært at overleve på lidt søvn. Det er jo smadder fedt, når man først er der.

Skal på kursus i kreativ håndskrift, det er jeg lidt spændt på......

Jeg glæder mig til at se Linda, Karina og Dorte igen, shoppe, scrappe,d et hele, det er lige til at blive høj af.

Jeg har været rigtig optimistisk og printet masser at billeder ud, Oscars 1. skoledag, Jesper og børnene på stranden i Tyrkiet, Oscar i fodboldtøj og et skønt billede af Mollie også fra Tyrkiet og Jesper og Oscar der spiller Gameboy sammen, puh jeg får travlt, mon jeg når et LO? Jo jeg skal også lave et færdigt af Mollie med nogle skønne billeder Jette har taget på Naturlegepladsen, hvor hun er smurt ind i mudder.

Enten får jeg ikke tid til at shoppe eller også får jeg ikke tid til at scrappe, nå det gider jeg ikke tænke på, bare jeg får en hyggelig dag, så er jeg glad og tilfreds.

Orv, jeg må hellere pakke kufferten med alt papiret og dimserne, ellers får jeg da slet ikke lavet noget.....

Stress

Jeg har konstant en snert af en hovedpine for tiden og jeg tror det er stress, og jeg burde nok tage et par fridage. Men min samvittighed over for mine kollegaer og vognmæn tillader det ikke. Vi mangle 3 medarbejdere der er blevet fyret og det kan mærkes, jeg er bagud med meget i øjeblikket og dagen har ikke timer nok.

Samtidig er det hårdt med den uvisse situation, vi ved ikke hvad vi skal lave efter 1-1-08, vi ved ikke om vi har et job osv. og er enormt frustreret over de beslutninger, der bliver taget, hvor jeg er dybt uenig i mange af dem. Jeg kæmper og jeg får sagt min mening til dem der gider lytte og også til dem der ikke gør.... så det kan være min fyreseddel ligger klar til underskrift.

Jeg har været enormt lang tid om at begynde at søge nyt job, det job jeg har er jeg jo ekstemt glad for . JEg holder meget af mine kollegaer og bossen (der er stoppet), vi har det rigtig godt. Men efter 1-1-08 er det jo ikke det job, de kollegaer, samme vogn, hvad nytter det så?

Jeg søger job både i Nordsjælland og Vestsjælland. Nordsjælland giver jo sig selv, men Vestsjælland, ja jeg kan ikke helt slippe tanken om huset, hvis det nu kunne lade sig gøre!!!!!

JEg har været til samtale i forgårs til et job som revisorassistent. Det lyder rigtig godt, selvfølgelig er der fordele og ulemper, men jeg ved ikke om jeg gaber over for meget. Hvis jeg skal ha' jobbet skal jeg i gang min uddannelse igen, og selv om jeg har savnet HAndelshøjskolen kræver det overskud at skulle igang igen og ikke mindst tid og hvad så med familien , veninderne og scrapbooking? Jeg kan selt ikke overskue beslutningen lige nu.

torsdag den 4. oktober 2007

Feministiske spørgsmål

Læste lige nedenståenden ind på scrapshops forum, det giver lidt til eftertanke.......

1. Hvorfor findes der anticellulite creme, men ikke ølvoms-creme?

2. Hvorfor må mænd godt fortælle, hvis de foretrækker store bryster, mens kvinder forventes at være komplet ligeglade med penisstørrelse?

3. Hvorfor kommer en klog kvinde længst ved at spille dum?

4. Hvis man kan voldtage en kvinde, fordi hun er klædt på som en luder, hvorfor kan man så ikke skyde en mand, fordi han ligner en forbryder?

5. Hvis alle de gode mænd er gift - hvem er det så, der begår hustruvold?

6. Hvorfor er en mand, som forfører en kvinde, romantisk, mens en kvinde, der vil forføre en mand, er desperat?

7. Hvis kvinder bliver voldtaget, fordi de selv beder om det - hvorfor får kvinderne så ikke ligeløn og alle de andre ting, de også beder om?

8. Hvorfor spiller 60-årige mandlige skuespillere actionhelte, mens 60-årige kvindelige skuespillere, spiller actions heltenes mødre?

9. Og er det i grunden fordi mænd taler så meget om sig selv, at kvinder får hovedpine før xxxxx?

Jeg spørger bare ...

onsdag den 3. oktober 2007

Bolig

For et par uger siden var vi på rigtig familietur til Skælskør og kigge på et hus, som Jesper havde fundet på nettet. Det var rigtig idyllisk og vi faldt begge for det. Det er stadig meget i mine tanker, men Skælskør er langt væk også selvom man har bil.


Huset var vidunderligt, men der skal gøres meget. 5 brændeovne, intet komfur (de lavede mad på brændeovnen), men hold op hvor var det charmerende..... Men urealistisk er det nok også, der skal laves meget, ny ruminddeling på førstesalen, varme, nyt strøm osv. Men drømmen er der, det kræver bare arbejde og penge.

Arbejde, ja, man skal også ha' et arbejde på Vestsjælland, og der er ikke mange jobs ledige, en jobsamtale tager en hel dag, nye institutioner osv. puha.

Men helt ærlig, et hus i bedste Morten Korch stil, 20000 kvm jord, høns, kalve i stalden, frugtræer, brændeovn, skæve døre og vægge, det lyder idyllisk og det var idyllisk, så jeg drømmer videre, en dag når vi er klar.....

Men jeg er ikke sikker på at jeg kan undvære mit netværk i Nordsjælland, men her har vi ikke råd til at bo, men hvad er det man siger drømmene har man lov at ha', hvis huset havde ligget i Nordsjælland til samme pris var jeg flyttet.....

Så vi bliver i Espergærde i vores lejlighed indtil vi vinder i Lotto eller jeg får gjort min uddannelse færdig og kommer i gang med karrieren.

Apropos bolig så fik Jesper brev fra boligkontoret i dag. Ja tilbud om lejlighed, jeg havde det rigtig skidt i den time, der gik inden han kom hjem fra arbejde, skal jeg nu ud i en ny rutschebanetur (tror jeg har haft ubegrænset turpas til den "fornøjelse"). Men dejlig som min mand er, læste han brevet og rev det i småstumper, gav mig et kram og et kys og fortalte mig at han skulle ingen steder mere, det er her han hører til, jeg elsker ham helt op til himlen.

convention - scrapbooking





Nu er det snart tid for convention igen, jeg glæder mig helt vildt, shoppe, scrappe, sludre, spise, shoppe, shoppe....puh jeg skal have mange penge med.....




For lidt over ½ år siden lavede jeg mit første LO på convention på opfordring af Linda, skønt du fik mig med på denne vidunderlige hobby. Jeg er ved at lave et album til hvert af vores børn med billeder og historier fra deres barndom. Man glemmer hurtigt, så de er med til at huske de sjove historier. Min produktion er ikke helt så stor som jeg gerne ville have den, men tiden er der ikke altid i en børnefamilie....... Min produktion indtil videre:





Mine dejlige veninder og "lidelsesfælle"

En lille hilsen til alle mine dejlige veninder og "lidelsesfælle" (personen ved selv hvem det er). De sidste 2 måneder har jeg været rigtig dårlig til at følge op på jeres "problemer"/liv og børn og det har jeg rigtig dårlig samvittighed over, at jeg har været så egocentreret, men i kender alle grunden.

Jeg har sat og sætter stor pris på jeres tålmodighed, omsorg, hjælp, råd (selvom jeg ikke altid er lige god til at følge dem) uden jer var jeg ikke hvor jeg er i dag.

Mit hoved har været fyldt med mange ting de sidst 2 måneder, manden, jobbet, økonomi m.m. og det har fyldt rigtig meget, alt for meget. Den sidst uge er jeg igen begyndt at sove godt om natten, så alene der kommer der overskud til hverdagen og så kører tingene bare for mig igen, lige bortset fra at jeg skal finde et nyt job. Jeg har efterhånden fået sagt så meget på jobbet, at min fyreseddel nok ligger klar til underskrivelse. Men som med manden gælder det om at træffe beslutninger jeg kan have hjertet med i og se mig selv i øjnene. Jeg er stærk når det gælder.

Jeg glæder mig til at jeg igen kan være noget for jer skønne piger, støtte jer (ikke at jeg håber i får problemer), men en ting er sikkert jeg vil være der lige så meget for jer, som i har været der for mig.

Jeg ved, at jeg gjorde nogle fejl undervejs og det har jeg fået snakket med jer det vedrører om og det var tankeløst af mig, men jeg trængte til ro i mit hoved, men jeg skulle have orienteret jer bedre. Jeg har lært jer alle meget bedre at kende og I er alletiders, de bedste veninder noget menneske kan ønske sig.

... og min "lidelsesfælle", jeg er så glad for at vi fik kontakt igen, jeg værdsætter virkelig din tålmodighed og alle dine spørgsmål jeg ikke kendte svarene på, de fik hjernen til at tænke og det har været godt for mig at nå frem til svarene, vi er gået forskellige veje og truffet forskellige beslutninger ud fra næsten samme situation, men vi har begge fulgt vores mavefornemmelse og er det ikke det der det vigtigste?

Lige nu synes jeg, at jeg er kommet styrket ud af hele situationen. Det kører for manden og jeg igen, kærligheden sejrede, og vi har fået en ny og styrket fortrolighed og værdsætter hinanden og har lært hinanden dybere at kende. Men tro mig, tag ikke ægteskabet/kærligheden for givet den skal plejes og værdsættes , gør det inden det er for sent.....

Fernisering

I fredags var der fernisering i vuggestuen, de har jo læreplaner allerede er, og havde beskæftiget sig med billedkunst i 3 uger. De havde lavet billeder af alle de ting de havde fundet i skoven og malet. Nogle skønne ting de havde lavet.

Det sjoveste var billederne fra de "arbejdede", Mollie smurt ind i maling fra øverst til nederst. Store armbevægelse, med penslen i hånden, så alle andre også var smurt ind i maling, men hun hyggede sig.

I dag var der så fernisering i Oscars klasse, de har haft høstprojekt. En rigtig fin "dukke" ud af hø med hår, guldbælte og tøj, skønne tegninger.

Det fedeste var at se hvor stolt han var over at vise det fred. De har også udgivet en rimebog i klassen, begrænset oplag, så den kan ikke købes i boghandelen.

Oscars rim (og fars)

Jeg kan lide en ko
den går med sko
koen er så sød
fordi den er så blød

... han skal nok blive til noget vores søn

teenage Mollie

Jeg gruer lidt for teenage-årene med vores datter. Mollie nåede at skifte bodystocking 3 gange efter aftensmaden idag. Hun tog en i skabet, tog den gamle af og sagde ny trøje på og sådan kunne hun være blevet ved.

Tutten i håret gik det ikke meget bedre med, den skulle sættes i rigtig mange gange.....

Så Mollie skal lære hvordan vaskemaskinen virker inden hun bliver teenager.....